Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:268 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omkring paa denne og stod med vaade Fødder og Been lige til Aften;
forblev saa, uden at skifte med Tørt, siddende ved Spisebordet og Punschebollen til Klokken 3 om Natten, gik derpaa mod en bidende Nordenvind
l 1/2 Miil med en Jagtbroder til dennes Hjem, hvor han lagde sig i en
dyneløs Alkove paa bare Halm, sov i de vaade Klæder et Par Timer,
vandrede derpaa den halve Mil til sit Hjem, klædte sig om og - gik paa
Jagt." - -

Blichers Grav i Spentrup.

Blichers sidste Leveaar, Nedgangen i hans Liv er en trist Saga at
berette. Sorger og Sygdom fik tilsidst Bugt ogsaa med hans sejge og
hærdede Legeme, og fra Slutningen af Fyrrerne fortæller Digterens Samtidige
om det smertelige Indtryk, han gjorde paa dem under sine Sommerbesøg
i Kjøbenhavn. I sin udførlige og velskrevne Blicher-Biografi ("Aftenlæsning",
V-VI Bd.) skildrer Frederik Barfod et saadant Møde med Digteren:

"... til al den anden bitterhed kom endnu bagtalelsen med sin løse og letsindige
snak, og den ramte ikke blot blichers øren, den ramte ham dybt og bittert i selve hjertet.
jeg saae det tit og tydelig, og mange saae det vistnok med mig, medens fleerheden sagtens
mente, at enten havde rygterne ikke naaet ham, eller, hvis de havde naaet ham, rystede han
dem af sig som gaasen vandet. Ingen af delene var dog tilfældet. saaledes sad han engang
ligeover for mig paa mit værelse; han sad længe taus, med ansigtet skjult i begge hænderne,
som hvilede paa bordet. "hvad fattes dig, Blicher?" spurgte jeg bevæget; thi jeg havde
hørt flere end eet suk trænge sig frem. han taug. "Er du syg?" han løftede hovedet
ivejret og lænede sig tilbage i sophaen, medens han med fingrene bortviskede et par taarer.
endelig begyndte han omtrent følgende samtale: "Du veed jo nok, at jeg er fordrukken!"
- "hvor skulde jeg vide dette? jeg selv har aldrig seet dig drukken, skjønt jeg tit har
været sammen med dig, hvor der havde været god leilighed til at blive det." - "Har da
heller ingen fortalt dig, at jeg er det?" - "Man har ganske vist fortalt mig, at du ikke
altid skulde være saa forsigtig, som ønskeligt kunde være; men "fordrukken"? - det udtryk
mindes jeg dog ingensinde at have hørt, og desuden har jeg for skik, navnlig ligeover for
mine venner, at stole mere paa mine egne øine end paa andre godtfolks tunger." - "jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>