Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Evner - ogsaa i poetisk Retning - vakte snart Opmærksomhed,
og samtidig med at han nød privat Undervisning for at forberedes til
Artium, udgav han allerede i sit femtende Aar en Oversættelse af et Stykke
af Ovids Metamorfoser, 1809 blev han Student og tog Aaret efter anden
Examen. Imidlertid faldt det ham vanskeligt at koncentrere sine Evner og
Kræfter om en bestemt Opgave, og hertil bidrog vel ogsaa hans ivrige Deltagelse i den store Verdens selskabelige Liv. "Med en grevelig Familie,"
fortæller J. L. Heiberg i "Autobiographiske Fragmenter", "reiste jeg i Efteraaret 1812 til Stockholm og blev deels ved denne Familie, deels ved medbragte Anbefalinger introduceret i de fornemste adelige Huse og optagen i
endeel af dem som en Paarørende af Familien. Saaledes hos Premierministeren Grev Gyllembourg, en Fætter af min Moders anden Mand, og
som jeg allerede iforveien havde lært at kjende i min Moders Huus, under
et kort Ophold, han gjorde i Kjøbenhavn. Da jeg efter 3 Maaneders Forløb
vendte tilbage fra Stockholm, blev jeg strax efter introduceret i Conferenceraad
Bruns Huus[1], hvor jeg lidt efter lidt blev som Barn af Huset, og virkelig
baade mundtlig og skriftlig aldrig benævnedes anderledes end "l’enfant".
Her var, som bekjendt, et lignende, kun meget større Foreningspunkt for
alle berømte Personer (mit Bekjendtskab med Baggesen hidrører fra denne
Periode) og tillige blev jeg her bekjendt med de diplomatiske Cirkler og
blev hurtig indlemmet i disse..."
Ved Juletid 1813 debuterede J. L. Heiberg som Digter med "Marionettheater", der indeholder Marionetkomedien "Don Juan", en fri Bearbejdelse af Moliéres Skuespil, samt det romantiske Drama "Pottemager
Walter". Med Benævnelsen "Marionettheater" var det Digterens Hensigt
"at stemme Læseren til det barnlige Sind; thi denne barnlige Aand gaaer
mere eller mindre synlig gjennem disse tvende Digtninger." Dog allerede
i dette Ungdomsarbejde røber sig Forfatterens Herredømme over Formen,
der er smagfuld og elegant og rummer baade Vid og Patos. Publikum
modtog Bogen med udelt Paaskjønnelse, og den unge J. L. Heiberg, der
var klog nok til at holde sig udenfor Øjeblikkets literære Fejde, hilstes
velkommen paa én Gang af Baggesen og Oehlenschläger. Derom siger
Heiberg selv: "Jeg maa endnu rose min egen bon sens, naar jeg betænker,
at jeg i saa ung en Alder, paa en Tid, da Alle lode sig henrive til at tage
Parti, havde den rigtige Takt, at modstaae alle de Opfordringer, som jeg
fra begge Sider modtog, og tiltrods for disse at holde mig udenfor en
Kamp, der - uagtet de vigtige og tildeels gavnlige Frugter, den har baaret
- dog blev ført med en Fanatisme, der ikke undlod at prostituere meer
eller mindre Enhver, som var saa uheldig at blive reven ind i dens
Hvirvel."
Fru Friederike Brun havde omtrent paa samme Tid bedet Heiberg om
at oversætte to tyske Digte, som hun havde skrevet, og hvoraf det ene
forherligede Baggesen, det andet Oehlenschläger, og i Anledning af en Sonnet
til Digterinden, hvormed Heiberg ledsagede sin Fordanskning, hyldede nu
Baggesen sin unge Fælle med Digtet, hvori findes de profetiske Slutningslinier:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
