Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig, har havt en bestemt Indflydelse paa alle mine følgende Foretagender,
selv paa Saadanne, hvor man ikke skulde ane en Forbindelse. Saaledes
f. Ex. vilde jeg aldrig være kommet til at skrive mine Vaudeviller, og i
det Hele aldrig være bleven Theaterdigter, dersom jeg ikke ved den hegelske
Philosophie havde lært at indsee det Endeliges Forhold til det Uendelige,
og derved faaet en Respekt for de endelige Ting, som jeg forhen ikke
havde, men som den dramatiske Digter umulig kan undvære, og dersom
jeg ikke fremdeles ved samme Philosophie havde lært at fatte Begrændsningens Betydning; thi uden dette vilde jeg hverken have begrændset mig
selv eller valgt smaa og begrændsede, tilforn af mig selv foragtede Rammer
til min Fremstilling."[1]
Under sit Ophold i Paris havde Heiberg stiftet Bekjendtskab med den
franske Vaudeville, og under det nylig aflagte Besøg i Hamborg havde han
set Vaudevillen omplantet paa tysk Grund, med Tilsætning af et gemytligt,
musikalsk Element, saaledes som i "Die Wiener in Berlin". I Sommeren
1825 opholdt han sig i Kjøbenhavn, og under en Samtale med Teatrets
baade fornemste og betydeligste Direktør, Konferensraad Jonas Collin,
ytrede han sine Anskuelser om Muligheden af at skabe en dansk Vaudeville
og indføre den paa den danske Skueplads, hvortil Collin ivrigt tilskyndede
ham.
Heiberg fik nu sin Permission forlænget, og i kort Tid skrev han sin
første Vaudeville "Kong Salomon og Jørgen Hattemager", opført første
Gang den 28de November 1825.
Dermed var ikke blot Vejen brudt for Heiberg selv som Digter og
Æstetiker, men med den Heibergske Vaudeville indførtes en ny Genre i
dansk Komedie og bragtes den danske Skueplads en fornyet Livskraft,
hvortil den højlig trængte. "Kong Salomon og Jørgen Hattemager" opførtes
under Publikums levende Bifald, udført af Teatrets ypperste Kunstnere, og
Sejren syntes definitivt vundet. Heiberg følte sig saa sikker derpaa, at han
tog sin Afsked fra Universitetet i Kiel og bosatte sig i Kjøbenhavn for
udelukkende at hellige sig til digterisk Virksomhed.
Det manglede imidlertid ikke paa adstadige og forsigtige Røster, der
advarede mod at profanere Scenen ved saa lette Godtkjøbsløjer. K. L.
Rahbek, den ene af Teatrets Direktører, havde endogsaa fra Begyndelsen af
sat sig imod Opførelsen af "Kong Salomon og Jørgen Hattemager"; men
Publikum havde fældet sin foreløbige Højesteretsdom i Vaudevillens Favør;
der var et Tilløb til Teatret, som man i lange Tider ikke havde kjendt
Mage til, og i den første Sæson gik "Kong Salomon og Jørgen Hattemager" femten Gange over Scenen. "Min første Vaudeville," siger Heiberg,
"som var og burde være den meest populaire, behagede ikke blot Hoffet
og de høiere Cirkler, men den blev sungen paa Gadehjørnerne og i
Kjælderne og skaffede Theaterkassen en Indtægt, selv fra den Classe, som
aldrig eller sjelden besøger Comedien, medens tillige en stor Mængde
dannede Mennesker, som i mange Aar havde trukket sig tilbage fra Theatret
og dets Interesser, forførtes ved dette Stykke til at komme tilbage; og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
