Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hiin Prinds i "Tusind og een Nat", der forlader Land og Rige for at opsøge
en Prindsesse, han har seet i Drømme, og, uden at vide hvor han
skal søge hende, netop derfor søger hende overalt".
En enkelt Gren af det juridiske Studium, nemlig den gamle Lovhistorie,
havde imidlertid vakt hans Interesse, og i 1823 besvarede han et af Universitetets
derhen hørende Prisspørgsmaal, for hvilken Besvarelse han vandt
Guldmedaillen. Aaret efter tog han omsider sin juridiske Embedsexamen
og gav sig strax efter atter til at besvare et af Universitetets Prisspørgsmaal,
men denne Gang et æstetisk, nemlig at paavise, hvorledes Nationerne have
virket paa deres Digtere, og disse igjen paa deres Nationer.
De lyriske Digte, Henrik Hertz hidtil havde skrevet, hidrørte for
Størstedelen fra Aarene før 1821. Men fra den Tid skete der for saavidt
en Forandring - fortæller Hertz i "Autobiographiske Meddelelser" - "at jeg
skrev Adskilligt af en muntrere Tone ... Den tungsindige Stemning, der
meer eller mindre betegnede alle mine foregaaende Digte, gav Plads for
Følelser, der vare blevne mig naturligere, og hvad jeg skrev, antog efterhaanden
en mere objectiv Characteer. Men i det Dramatiske havde jeg
hidtil aldeles ikke forsøgt mig. Tidligere havde jeg tænkt derpaa, og det
var da altid Tragedien, jeg havde for Øie; senere gjorde jeg Udkastet til
en Opera-Text, foranlediget dertil af mit Bekjendtskab med Kuhlau. Først
nu (omtrent 1824) blev i vor lille æsthetiske Kreds det Ønske levende og
oftere debatteret, at skrive et Lystspil."
Hertz’s første Lystspil blev "Hr. Burchardt og hans Familie", der
satiriserer over Datidens stærkt grasserende Privatkomedie, og hvori Dialogen
er holdt nær i Stil med de Holbergske Komedier. Stykket blev
skrevet i den første Halvdel af 1826, opført første Gang den 14de Marts
1827, og dermed begyndte altsaa Henrik Hertz’s Bane som dramatisk Forfatter.
Aaret efter fulgte "Flyttedagen", Lystspil i 5 Akter (opført 1ste
Gang 29. April 1828), om hvilket H. selv mener, at det betegner et stort
Fremskridt, idet det har langt mere Selvstændighed i Situationer og Dialog;
men ogsaa dette Arbejde er dog i sin Tone noget paavirket af Holberg.
Som det tredie i Rækken skrev han Lystspillet "Emma eller Den hemmelige
Forlovelse", ligeledes i 5 Akter (opf. 1ste Gang 15. Febr. 1831).
Hertz stiller selv dette Arbejde jævnsides med Perlen blandt alle hans
Lystspil: "Sparekassen", en Værdsættelse, som man dog har vanskeligt
ved at gaa ind paa, og som heller ikke Publikums Dom har bekræftet; thi
medens "Emma eller den hemmelige Forlovelse" kun naaede fire Opførelser,
var "Sparekassen eller Naar Enden er god, er Alting godt" (opf. 1ste Gang
26. Maj 1836) indtil 1880 gaaet 113 Gange over Scenen. - Om den
Impuls, som blev givet ved de Heibergske Vaudeviller, udtaler Hertz sig med
egne Ord saaledes: "Det kan ikke betvivles, at den Lykke, denne Vaudeville
("Kong Salomon og Jørgen Hattemager") gjorde, indgav mig som
Flere dengang Mod til at friste det skuespilbesøgende Publikums Gunst.
Isen var engang brudt, og Publikum saa vel stemt for locale Skildringer af
den muntre Slags, at ogsaa andre Forfattere nu turde fatte Haab."
Endnu medens Hertz var i Gang med at udarbejde Lystspillet "Emma",
fik han Ideen til at skrive et Lystspil paa rimede Vers, med Delavignes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
