- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:306

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gang 21. Febr. 1853), "Den Yngste", Lystspil i 4 Akter (opf. 1ste Gang
13. Novbr. 1854), "De Fattiges Dyrehave", Vaudeville i l Akt (opf. 1ste
Gang 17. Decbr. 1859), "Besøget i Kjøbenhavn", Lystspil i 4 Akter
(opf. 1ste Gang 14. Oktbr. 1860), "En Kurmethode", Lystspil i 3 Akter
(opf. 1ste Gang 27. Novbr. 1861), "Advokaten og hans Myndling",romantisk Lystspil i 4 Akter (opf. 1ste Gang 3. Febr. 1865), "Tre Dage i
Padua",
romantisk Skuespil i 3 Akter (opf. 1ste Gang 5. Febr. 1869),
"Et Herreselskab", Lystspil i 2 Akter (opf. 1ste Gang 18. Septbr, s. A.)
og endelig Syngestykket "Paschaens Datter" - med Musik af P. Heise -
(opf. 1ste Gang 30. Septbr, s. A.), der blev Henrik Hertz’s sidste Arbejde
for den Scene, der staar i saa stor Taknemmelighedsgjæld til hans Digtersnille.

illustration placeholder
Henrik Hertz.

Efter et Litografi.


I 1849 havde Hertz udgivet Digtet "Tyrfing", der er bygget
over Sagaen om Hervør, men Behandlingen af det oldnordiske Motiv,
hentet fra Eddasangene, er ikke bragt til en saadan Fuldkommenhed
som Overførelsen af den middelalderlige Folkevisetone i "Svend
Dyrings Hus", ihvorvel Digtet i sin Helhed maa kaldes et ejendommeligt
og betydeligt Arbejde. - Samme Aar (1849) skrev han den polemiske
Komedie "Hundrede Aar", "i fire Decorationer med Forspil, Efterspil
og Parabaser".

Henrik Hertz’s lyriske Digte foreligger samlede i fire Bind: "Digte
fra forskjellige Perioder";
det er en lyrisk Poesi, der bevæger sig
i mangehaande Stemninger, muntre og elegiske, og for hvilke det fælles
Kjendemærke er den samme formfuldendte Behandling, der gjør sig
gjældende i Dramerne. Hertz er i sin Versbehandling Gratiernes udkaarede
Yndling, fremfor nogen anden Baggesens retmæssige Arvtager. Blot to
saa forskjelligartede Digte som "Skriftemaalet" og "Slaget paa Rheden"
viser med den højeste Grad af Tydelighed hans Mesterskab som Verskunstner.

Af Prosafortællinger har Hertz - foruden "Stemninger og Tilstande" -
skrevet den ret omfangsrige Nutidsfortælling "Johannes Johnsen, løse
Blade af nogle Samtidiges Liv",
I-III Del (udk. 1860); dette Arbejde
saavel som en Literaturskitse: "Poesien i Danmark efter 1814", "Rejseerindringer" og endel af "Eventyr og Fortællinger" (udk.
1862) fremkom oprindelig i Tidsskriftet "Ugentlige Blade", som Henr. Hertz
udgav i 1858-59.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free