Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faderen, Hans Chr. Winther, var 1793 bleven Sognepræst til Fensmark
og Riisløv i Sydsjælland. Farfaderen hed Rasmus Winther og havde været
Lektiehører ved Slagelse lærde Skole, og Digterens Oldefader skal efter
Sigende have været Degn i Munkebjerg By i Sjælland. Chr. Winthers
Moder, Johanne Dorothea Borchsenius, var en Datter af Præsten i
Husby ved Wedellsborg paa Fyen, Villads Gabriel Borchsenius, der nævnes
som en lærd og dygtig Mand, en Stræng og nidkjær Christen og tillige et
Stykke af en Digter i den lærde Stil.
I Februar 1794 holdt Sognepræsten i Fensmark, Hans Chr. Winther,
Bryllup med Jomfru Johanne Dorothea Borchsenius, og den 29de Juli 1796
fødtes Ægteparrets eneste Søn, der i Daaben fik Navnene: Rasmus
Villads Christian Ferdinand Winther.
Han havde en lykkelig Barndom. Hans Fader var en dygtig Præst,
en god og pligtopfyldende Mand. Moderen skildres som "meget lille og
spinkel, men ligesaa legemlig som aandelig stærk; hun var smuk og lys,
yderst sirlig, fin og behagelig, og i hendes Maade at være paa røbedes der
et vist Aristokrati. Der var Aand og Klogskab i hendes Aasyn, hun havde
dyb Sans for Poesi, aabent Øje og Øre for Livets højere Ytringer, og hendes
Hjærtes menneskekjærlige Trang aabenbarede sig ved alle Lejligheder"[1].
Det var et idyllisk hyggeligt Liv, der levedes i Fensmark Præstegaard, og
mellem Præstegaardsfolkene og Sognets Beboere herskede der et smukt og
hjærteligt Forhold. Den lille Chr. Winther tumlede sig i den løvrige
Præstegaardshave med de vide Udsigter til Broksø og Gisselfeld og Bregentved
Skove, og i en tidlig Alder vaktes hos ham den Kjærlighed til Naturen, der
skinner som den blankeste Ædelsten i hans Lyrik. Indtrykkene fra hans
Barndomsegn har præget sig uudslettelig hos ham og gjenfindes i mangfoldige
af hans Digte. Allerskjønnest vel i Digtet "Sjælland", hvori det
hedder:
"Fra Høiden over Skoven
Viser Gisselfeld sin Pragt,
I den friske, grønne Mose
Er Holmegaarden lagt;
I Parken spiller Karpen
Og Brasen saa bred,
I Dyrehaugen Hinden
Med Lænden trind og fed.
Den sommerglade Lærke,
Hun qviddrer høit i Luft,
Og Jordbærret krydrer
Skovsletten med sin Duft;
Mens Ræv og Hare pusle
Rundt om i lune Krat,
Den brune Hjort sig bryster
Med sin kronede Hat."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
