Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Et Genrebillede", "Forlokkelse", "Den hvide Hind", "Et Sagn",
"Tre Frøkener", "Natligt Frieri", "Skatten", "Den rige Frøken",
"Fragmenter af Reinekes Memoirer", samt Prosafortællingen: "Episode
af et Familieliv".
Det var en forholdsvis frodig Produktion, om end ikke de sidstnævnte Bøger
bragte noget væsentligt nyt. Ved sit Ægteskab med Julie Werliin var Chr,
Winther for saa vidt "kommen i Havn"; men hans Gjenvordigheder var
ikke dermed til Ende. Hans Pengesorger trykkede ham ligesaa haardt som
før, og hvor øm og ridderlig den Kjærlighed end var, som han vedblev at
nære til sin Hustru, var hans huslige Forhold dog ikke ublandet lykkelige.
Der var en bestandig Uro i hans Hjem, idelige Flytninger fra den ene
kjøbenhavnske Lejlighed til den anden, ogsaa nogle Udenlandsrejser, som
han gjærne vilde have været fritagen for, og alt dette maatte ofte virke
forstyrrende paa hans Digtning. Han var ulykkelig, naar han skulde
forlade Danmark; kun hans eget Lands Natur - især Sjælland - kunde
inspirere ham til frodig poetisk Produktion. I Maj 1855, da han var fulgt
med sin Hustru og Steddatter til Rom, skrev han Digtet "Hjemvee", der
begynder saaledes:
"O Skov, hvor mine Drømme boer,
Du Hav, som drukned tidt min Kummer,
Du Hegn, som Dig saa lønligt snoer,
Og skygged om min lette Slummer;
Du lille Fugl, som qvik og bly
Saae ned paa mig fra Bøgens Grene,
Naar jeg i Hvidtjørnbuskens Ly
Mig følte lykkelig og ene;
I har mig dog vel ei forgjæt?
Siig, vil I venligt mig modtage,
Naar jeg, til Døden mat og træt,
Til Eders Hjem tør atter drage?
Siig, vil med samme Kjærlighed,
Som før, I atter Kræfter give,
At jeg kan glemme, hvad jeg led,
Og vække mig min Sang til Live?"
"Jeg atter hende saae
Den babylonske Sløie;
End dækker hendes Bag
De syv berømte Høie;
Hen under hendes Skjørt,
Hen over hendes Fod
Sig vælter end med Dynd
Den skidengule Flod.
Jeg kom i Kuld og Regn,
Og endnu Regnen rusker,
Og Sydens Feber lumsk
Omkring mit Hjerte lusker;
- - - -"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
