Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 12te Udgave er ledsaget af Indledning og Oplysninger ved Verner
Dahlerup. Det er saaledes med god Ret, man kan nævne "Hjortens
Flugt" som den mest nationale og mest folkekjære af alle danske, lyriske
Digtninge.
Chr. Winther fortsatte sin Produktion lige til sine sidste Aar. 1865
udgav han "Brogede Blade", der bl. a. indeholder "Verner, et Digt i
syv Romancer", og de nydelige "Genrebilleder", 1872 "En Samling
Vers" (Digte "Til En", "Af Reinekes Memoirer", tredie Fragment,
"Rimede Fortællinger" m. m.) og 1874 og 1876 de smaa Prosafortællinger:
"I Naadsensaaret" og "Et Vendepunkt". 1860-72 udkom "Samlede
Digtninger", I-XI Bd., og 1879 en lille Samling "Efterladte Digte",
udg. ved F. L. Liebenberg. I denne sidstnævnte Samling findes en lille
Digtrække, betitlet "Flugten", der hentyder til en ejendommelig Episode
i Chr. Winthers Liv. Han havde ikke kunnet betale en forfalden Vexel
- det var i Januar 1851 - og af Skræk og Fortvivlelse derover forlod
han i al Hemmelighed sit Hjem og søgte Tilflugt hos sine Venner, først i
Maribo og derefter i Nykjøbing, indtil han dog kort Tid efter vendte tilbage
til Kjøbenhavn og fik sine Pengesager ordnede og sin Hustrus Tilgivelse
for Flugten. Den lille Digtcyklus viser imidlertid, hvor oprevet hans Sind
var. Nogle Strofer, med Overskrift "den 28de Januar", lyder saaledes:
"Mit Liv var kun en ussel,
Vanvittig Driven om;
Jeg tænker paa det med Blussel, -
Det fælder sin egen Dom.
Det seer kun golde Blade
Paa svage Qvist og Green;
Jeg kunde det inderligt hade,
Hvis ikke der var Een!
Een er der, som har straalet
Et Lysglimt i min Nat;
Hun viste mig klarligt Maalet, -
Og Hende har jeg forladt!"
"Taarer har jeg seet at rinde,
Smertefulde, ak! men blide,
Paa min Sjæl nu disse Taarer
Brænde som en Helvedflamme,
Som en evig Piinselslue,
Og med alle Dybets Qvaler
Fylde de mig Dagen - Natten,
Dræbe - som de have Ret til -
Freden i mit usle Indre!
Og det hjælper ei at sukke,
Og det hjælper ei at græde,
Og at bede nytter ikke;
Thi den Evige, som dømmer,
Vender bort fra mig sit Øre,
Ingen Engels Vingeviften
Kan min Piinsels Brand bortveire.
Selv Tilgivelse fra Hende
Ei min Jammer overdøver,
Ei mit Hjertes velfortjente,
Selvforskyldte Smerte svales;
Nej, til evig Tid min Anger
Uden Afdrag maa betales."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
