Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:342 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emil Aarestrup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hed Sophie Charlotte Aagaard. Da han var syv Aar gammel, mistede han
sine Forældre og kom i Huset hos sin Morfader, Kjøbmand Aagaard. Han
var ikke nogen flittig Skolediscipel, men havde let ved at lære og fik altid
gode Vidnesbyrd; i 1819 dimitteredes han privat til Universitetet og valgte
Lægevidenskaben til Embedsstudium. Han var - ganske som Chr. Winther
- en kjøn, livsglad Student, skjønhedssøgende og skjønhedselskende,
dyrkede Poesi, skjøn Natur og kvindelig Ynde. Dertil lidt magelig anlagt,
uden Ærgjerrighed, saaledes som han vedblev at være hele sit Liv. Han
skre Ny og Næ et Digt og passede forøvrigt sit Studium, som han omfattede med varm Interesse, saa at han i 1827 kunde tage sin Embedsexamen med bedste Karakter. Samme Aar giftede han sig med sin Kusine,
Caroline Frederikke Aagaard, og nedsatte sig som Læge i Nysted paa
Lolland; her blev han i elleve Aar, var derefter andre elleve Aar Læge i Saxkjøbing, indtil han i 1849 blev Stiftsfysikus i Odense, hvor han virkede til sin Død,
den 20de Juli 1856.

Emil Aarestrup.

Det var et ganske borgerlig Levnetsløb, i hvilket den væsentligste Afvexling
var nogle, endda ikke hyppige, Kjøbenhavnsrejser, naar Tid og Penge vilde strække
til. Emil Aarestrup havde en stor Praxis, var yndet som Læge baade af Bønder og
Herremænd, men han var stærkt engageret som Familiefader, idet han efterhaanden
havde tolv Børn at forsørge, sex Sønner og sex Døtre. Der maatte derfor anvendes
nogen Økonomi for at faa Indtægterne til at slaa til, og hans poetiske Produktion
indbragte ham hverken Penge eller -
medens han levede - synderlig Paaskjønnelse. Han var imidlertid en
lykkelig, sund og livsglad Natur. Af sin Samtids Digtere stod han
Oehlenschläger og Chr. Winther nærmest og nærede varm Beundring for
dem begge. Som Student havde han undfanget sine første Poesier paa de
lange Fodture, han yndede at gjøre rundt om i Sjælland; som moden Mand
fødtes mangt et Digt i hans lyse Hoved, naar han i Doktorstolen agede
hen ad de lollandske Landeveje, og paa Herregaardene, hvor han var en
kjærkommen Gjæst, har smukke Damer og glansfulde Omgivelser ofte
inspireret ham til den Skjønhedstilbedelse, der er Nerven i hans Digtning.

Adskillige af hans Digte var spredt om i kjøbenhavnske Blade og
Nytaarsgaver fra danske Digtere, men uden at have vakt Opmærksomhed.
Det var Chr. Winther, som omsider fik ham overtalt til at udgive den
første og eneste Digtsamling, som han selv udsendte: "Digte" (1838), og
den Digterlykke, han vandt, skulde ikke friste ham til at gjentage Forsøget;
thi trods Digtsamlingens ubestridelige Originalitet, trods dens farvemættede,
skjønhedsduftende og formfuldendte Poesier, solgtes der i de første tre
Maaneder efter Udgivelsen kun - siger og skriver - fyrretyve Exemplarer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>