Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landskab, men en Have, hvor en rig Vegetation træder os imøde. Mellem
Blomsterne strække sig bløde Græsbænke, som vinke Sjælen til jordisk
Glæde, til Elskovs Længsel og Lyst. Meloner straale fra Mistbænkene, i
Drivhuse prange Oranger og udenlandske Planter, og i Bækken springe
Foreller. Det synes som om Sydens Glød, ikke et nordisk Klimas kølige
Temperatur, har fremlokket disse stærktduftende Blomster, disse mørkegrønne
Slyngplanter, der opfylde Forgrunden ... Grundtonen i hans Stemninger og
Skildringer indbyder til idyllisk sandselig Livsnydelse; viser der sig Elementer
til Uro og Strid, da gjælder det ikke just de saakaldte højeste Livsspørgsmaal,
ikke metaphysiske Problemer; Kjærlighedens Glæder og Sorger danne
Valpladsen, Vaabnene ere Amorspile, selv de bittre udslynges ofte med
anakreontisk Skjelmeri . . ."[1]
I 1863, syv Aar efter Digterens Død, udgav Chr. Winther og F. L.
Liebenberg hans "Efterladte Digte", af hvis Indhold maa fremhæves
saa ypperlige Stykker som den poetiske Fortælling: "Tidlig Skilsmisse"
("Det var den aarle Morgen, i Teltet stod Dragonen"), det vemodsfulde Digt "Kom,
Gudsengel, stille Død!" og det malmfulde, farverige: "Man har
Sagn om Borgtapeter", desuden de indtagende "Ritorneller", hvoriblandt
adskillige ret kaade, og endelig en lille Række "Epistler", d. v. s.
Rimbreve, som Aarestrup skrev ret con amore - som naar han f. Ex.
begynder en "Epistel", han sender sin Ven, Præsten Isak Sidenius, tillige
med "Digte af Emil Aarestrup", saaledes:
"Kjære værslevske Venner! - Tag af mine Hænder - det, som I kjender, - den lille
Gnist af Digterild, som brænder, - ihvordan jeg mig ender - og vender, - hvordan
i Aaget man ogsaa mig spænder, - hvor haard end Nødden er under mine Tænder.
- Modtag disse Blade, jeg sender; - de muddrede - pluddrede - forkluddrede -
har I ingen Andeel i, - men desmere i de hjertelige, - vellystigsmertelige, - hyggelige
- ikke altfor vederstyggelige - kort sagt heldige og lykkelige. - Lad disse Blade
kalde tilbage, - Venner! de henrundne Dage, - da jeg drak i eders Huus - af det
gjæstfrie Kruus -, tog mig en Priis, Isak! af dit Snuus, - og da din Thrine dækked
mig Disken - med Fuglen og Fisken, - med Kniv og Gaffel, - med Viin og Karaffel,
- Syltetøi og Vaffel, - og eders Vittighed lyste over det landlige Taffel." -
- - -
Heller ikke "Efterladte Digte" vakte den Opmærksomhed, de fortjente,
og det var først ved F. L. Liebenbergs Udgivelse af "Samlede Digte",
med en Karakteristik af Digteren ved Georg Brandes, at der blev slaaet
saaledes til Lyd for Emil Aarestrups Navn og Digtning, at han dermed for
bestandig fik sin retmæssige Plads mellem danske Klassikere - vel nok
kun herskende over et enkelt lille Bed i Digterhaven, men et Bed fuldt af
skjønne, farve- og duftrige Blomster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
