Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:355 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigsdalers Gage, vil jeg nok blive fed!" Men nu blev han vist bort med
den Besked, "at man kun engagerede Mennesker, der havde Dannelse."

Hans Formue var smeltet sammen til én Rigsdaler. Enten maatte han
strax rejse hjem med en Skipper eller søge Plads som Læredreng. Han
valgte det sidste for ikke at komme hjem og blive gjort Nar af; men de
andre Læredrenges grove Løjer skræmmede ham bort fra Værkstedet
samme Dag, han var kommet der, og nu syntes alle Udveje lukkede for
ham. Da førte hans gode Stjærne ham til Syngemesteren Siboni, hos hvem
der netop var stort Middagsselskab, da Andersen gjorde sin Entré. Der
var Baggesen, Komponisten Weyse og flere. Andersen sang og deklamerede
for dem. Baggesen forudsagde, at der en Gang vilde blive noget
af ham; Siboni lovede at uddanne hans Stemme, og Weyse
vilde sætte en Subskription i Gang for at skaffe de nødvendige Midler
til Opholdet i Kjøbenhavn.

Gehejmekonferensraad Jonas Collin. Efter J. Roeds Maleri.

Det var den første Dør, der aabnedes for ham, det allerførste
Skridt til Berømmelsen. Men der var endnu langt igjen, før Vejen
og Maalet laa klart for ham. Han blev Elev paa Syngeskolen, men
mistede i Overgangsaarene sin Stemme, forsøgte sig saa som
Elev ved Dansen, men med ligesaa lidet Held, og da Teaterdirektionen
havde erklæret ham for lige ubrugelig til alle Kunstarter,
gav han sig til at indlevere Skuespil og Tragedier, hvoraf hele
Partier var udskrevne af kjendte Digteres Arbejder, og som
forøvrigt var saa fuldstændig blottede for alle Forudsætninger, der kunde
gøre Antagelse mulig, at Direktionen tilsidst meddelte ham, "at Stykker,
der i den Grad som dette (det var en fædrelandsk Tragedie med Titlen
"Røverne i Vissenberg") forraadte Mangel paa al elementær Dannelse, ønskede
man ikke oftere at modtage."

For anden Gang saâ det ud, som om alle Sunde var spærrede; men
han havde i Mellemtiden vundet sig Velyndere, der havde øje for, at der
bag alt det sære og formløse hos dette unge, naive Menneske skjulte sig
Evner, der kunde bringes til Udfoldelse. Andersen selv havde dog endnu
ingen klar Bevidsthed om, hvad der fornemmelig fattedes ham; han saa
kun en eneste Udvej til Redning: han maatte skrive en ny Tragedie, og
han skrev et Stykke, der hed "Alfsol", og som blev kasseret ligesom de
forudgaaende, men ledsaget af den, Forfatteren vedrørende Bemærkning:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>