- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:357

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følsomme Gemyt, at han nu fandt det tjenligt at forstille sig, som om der
var sket et Omslag hos ham, og med paataget, friskfyragtigt Væsen gav
han sig til at spotte over det følsomme. Han skrev humoristiske, ironiserende
Digte som "Aftenen" og "Den rædselsfulde Time", der fandt
Optagelse i "Den flyvende Post".

illustration placeholder
En Pennetegning, udført af H. C. Andersen.

Originalen tilh. Etatsraad Jonas Collin[1].


Andersens egentlige Forfatterdebut, hans første Bog, var "Fodreise fra
Holmens Kanal til Østpynten af Amager
, i Aarene 1828 og 1829",
som han selv meget træffende karakteriserer med de Ord: "... en humoristisk,
underlig Bog, en Slags phantastisk Arabesk, der dog ganske antyder min
hele Personlighed og mit Standpunkt dengang, der viste sig især
i Lyst til at lege med Alt, spotte i Taarer over mine egne Følelser; broget
vexlende, et heelt Tapet, var denne digteriske Inspiration ..." Mellem
det barokke Fantasteri i den lille Bog findes dog allerede Glimt af den
virkelige Digter, et og andet, der forekommer som de første svage Bebudere
om Æventyrene, Billeder, der er sete med ægte digterisk Fantasi.


[1] Faa sine mange Rejser, især i sine yngre Aar, plejede H. C. Andersen at udføre Tegninger fra de Steder, han besøgte. En talrig Samling af disse Tegninger ejes af Etatsraad J. Collin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free