Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opførelser paa det kgl. Teatdr og gik senere over paa Casinos Repertoire:
endnu større Lykke gjorde Lystspillet "Den nye Barselstue", som Andersen
indsendte anonymt; det opførtes første Gang den 26. Marts 1845 og gik
indtil 1875 ikke mindre end 61 Gange over Scenen, hvorefter det senere
er blevet gjenoptaget paa Repertoiret om end kun med faa Opførelser. -
Det romantiske l Akts Drama "Kongen drømmer" fik en usædvanlig
gunstig Censur af J. L. Heiberg; det opførtes første Gang den 14. Februar
1844 og gik 14 Gange. Men intet af alle Andersens dramatiske Arbejder har
dog gjort større og mere berettiget Lykke end hans smukke og poetiske Text
til J. P. E. Hartmanns skjønne Tonedigtning "Liden Kirsten"; denne
lille, ægte nationale Opera, der opførtes første Gang den 12. Maj 1846,
har nu oplevet 150 Forestillinger. Ligeledes havde han stort Held med
sine, for Casinos Teater skrevne Æventyrkomedier "Ole Lukøje" (1850),
"Hyldemo’er" (1851) og den efter et fremmed Motiv bearbejdede Folke- og
Æventyrkomedie "Mer end Perler og Guld" (1849). Vaudevillerne "En
Komedie i det Grønne" og "En Nat i Roskilde" hørte ogsaa i lang
Tid til Privatteatrenes staaende Repertoire. Naar Andersen derimod som
dramatisk Forfatter satte sig større og dybere sigtende Maal, slog hans
Kræfter ikke til. "Lykkens Blomst", en original Æventyrkomedie i 2
Akter, der skulde afspejle et dybsindigt Spil mellem Fantasi og Virkelighed,
blev fremtvungen trods Censurens Indvendinger, men gik kun 5 Gange
over Scenen (opført første Gang den 16. Februar 1845), og med sit
Smertens Barn "Agnete og Havmanden", som han havde lagt til Rette
for Scenen, led han et nyt Nederlag, skjønt N. W. Gade havde skrevet
Musik dertil; det opførtes kun 2 Gange, den 20. April og 2. Maj 1843,
og "det fandtes saa kjedsommeligt", hedder det hos Overskou, "at den
gode Musik ikke kunde afværge Mishag".
Det viste sig bestandig gjennem hele H. C. Andersens omfattende og
frodige Produktion, at han selv kun lidet forstod, hvad der var hans Styrke,,
og hvor hans Svagheder laa - dem, som han saa nødig vilde høre Tale om.
Som Romanforfatter fortsatte han med den underholdende og velfortalte
Fortælling "De to Baronesser" (1849), der indeholder baade smukke
Naturskildringer og virkningsfulde Karakterer, navnlig den gamle Baronesse;
men derefter fulgte Romanen "At være eller ikke være" (1857), hvormed
Forfatteren ganske forløftede sig paa en spekulativ Livsbetragtning. Ligesaa
lidt lykkedes det ham at gjennemføre Ideen i sin Digtning "Ahasverus"
(1848), der fremtræder som et Slags verdenshistorisk Epos; men det overvældende
Stof er saa aforistisk og uklart behandlet, at Helhedsindtrykket
bliver utilfredsstillende. Oehlenschläger, hvis Dom H. C. Andersen havde
ønsket at høre, sendte ham et Brev, der i venskabelige Udtryk, men ganske
uforbeholdent paaviste Digtets Skavanker[1]. Oehl. siger bl. a.: "... Der
forekommer mig at være lidt for megen Prætension og liden Præstation i
dette Digt. Det indbefatter hverken mere eller mindre end hele Verdenshistorien
fra Christi Fødsel til vore Tider. For Den, som grundigt og troligt
har studeret Historien, med dens store Scener og herlige Characterer, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
