Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Poesier", første Del (1836): Den romantiske Komedie "Luft og Jord
eller Eventyr i Skoven" og Digtet "Alf og Rose", en Mythe. Det
sidstnævnte Digt er ikke betydeligt, og "Luft og Jord" er en Art dansk
Skærsommernatsdrøm med et Vexelspil mellem raa Filistre, der vil grundlægge en anarkistisk Stat ude i Skoven, og ideelt anlagte Mennesker, der
staar i Forbund med Luftens Dronning og hendes tjenende Aander; men
hverken de komiske eller lyriske Partier er rigtig lykkedes; det hele synes
at bevæge sig paa Overfladen, som om Digteren havde staaet kold overfor
sin Opgave.
Saa store som Fordringer og Forventninger var blevne overfor Paludan-
Mullers Poesi, efter at han havde udgivet "Dandserinden" og "Amor og
Psyche", kunde de sidste, forholdsvis svage Arbejder ikke godt undgaa at
mødes af et Tilbageslag i Stemningen. Det ansete "Maanedsskrift for
Litteratur" bragte en yderst nedsættende Kritik over "Poesier, første Del",
og Paludan-Müller svarede med det polemiske Digt "Trochæer og Jamber"
(1837). Han svinger en hvas Kaarde mod den anonyme Kritiker og hele
Maanedsskriftets Redaktion og slutter med at skildre et Møde med sin
Muse, der siger til Digteren:
"Dog vil jeg aldrig, at Du skulde taale,
Fra hvem det end saa kommer, Overmod.
Men det har ingen Nød! Dit unge Blod
Tør vel i Kampen sig med Andre maale.
Et veed Du dog, at Musen er Dig god,
Og at af Himlens Lys Du fik en Straale;
Thi lad dit Mismod og din Harme dø,
Slaa Du din Lyra, seil din egen Sø."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
