Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syndefaldet" og "Dommen og Forviisningen". Ved Udgivelsen af
disse nye Arbejder syntes Sygdomsperioden at være overstaaet. Især
"Paradiset", første Del, og den poetisk skjønne Fortælling om Benedict fra
Nursia slutter sig med fuldkommen Harmoni til Paludan-Müllers forudgaaende
Digtning.
Nogle Aar efter, 1865, udsendte han for første Gang et Prosaarbejde:
"Ungdomskilden", en romantisk-fantastisk Fortælling om en gammel spansk
Ridder, der sammen med æventyrlystne Landsmænd drager til den ny
opdagede Verdensdel, hvor han finder en hemmelighedsfuld Kilde, der
skænker ham ny Ungdom, en Gave, som dog kun bliver til Smerte og
Skuffelse for ham. Det er et fantastisk-allegorisk Æventyr, der interesserer
mest ved sin Ide, men i hvilket man savner den høje poetiske Flugt og
Gudernes Tungemaal, som man har vænnet sig til at finde i ethvert
Paludan-Müllersk Værk.
De senere og sidste Aar, som nu fulgte, var "Erindringens og Betragtningens". Hans personlige Udvikling havde været saa rig og dyb
som faa andres; hele hans Manddomsliv og Digtning havde jo været en
uafbrudt, inderlig Optagethed af de største Spørgsmaal, der stiller sig frem
for menneskelig Grubien. Nu vendte han atter en Gang tilbage til Jorden
og samlede, hvad han havde iagttaget og oplevet i sin Tid og blandt sine
Omgivelser, og Resultatet blev det omfangsrige Prosaværk, Romanen "Ivar
Lykkes Historie", hvoraf første Del udkom 1866, anden Del 1869 og tredie
Del 1873. Det er en meget bredt anlagt Fortælling, som det ikke er let
at komme igjennem. Skildringen af Hovedpersonens Skæbne og mangfoldige Oplevelser overskygges ofte af den moraliserende Tendens. Men
Bogen vejer med i Paludan-Müllers Produktion som en Slags Modsætning
til "Adam Homo", idet den viser en Personligheds Dygtiggjørelse gjennem
Kamp og Brydninger af indre og ydre Art og saaledes giver et Livsbillede
i udpræget optimistisk Retning.
Paludan-Müller har ikke efterladt sig Optegnelser eller nedskrevne
Erindringer; men hvad der fortælles af dem, som har staaet ham nærmest,
samler sig til et lyslevende og fængslende Billede. I sin Afhandling fra
1877, altsaa nedskreven kort efter Digterens Død, siger Georg Brandes:
"Jeg behøver blot at lukke mine Øjne for at se ham for mig lyslevende
som han saa ud; jeg ser det muntre Smil, hvormed han sagde en Gæst
Goddag; jeg hører det Skelmeri, hvormed han under den livlige Samtale
hang sig i et eller andet drillende Ordspil i Stil med dem, som Mercutio
og Shakespeares andre unge Mænd gaar paa Jagt efter; jeg ser ham for
mig som han gik og stod i de sidste Aar, da en haard Sygdom havde
knækket hans Kraft, og Alderen havde mærket hans smukke Skikkelse;
men jeg kan ligesaa let se ham i hans Manddomsaars Friskhed og Sundhed, som han var, da jeg lærte ham at kende ..." Brandes fortæller
dernæst om en Augustdag i 1863, da han første Gang saa og talte med
Fr. Paludan-Müller ude i Fredensborg, og tegner saa det følgende, indtagende
Portræt: "Et aristokratisk Ansigt - Trækkene som skaarne; som
tilhuggede af en skønhedsdyrkende Kunstners Mejsel; de letbevægelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
