Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Bagger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samme Aar han var bleven Student, havde han friet til Thora Fiedler
og faaet hendes Ja, rimeligvis ogsaa hendes Forældres betingede Samtykke,
Skjønt de vel næppe har været synderlig glade ved denne ungdommelige
Forlovelse. Carl Bagger fortsatte imidlertid sine Feriebesøg paa Basnæs,
og Forholdet mellem ham og hans Forlovede fik en saa intim Karakter,
at Thora Fiedler maatte betro sin Moder, at hun skulde føde et Barn.
Kort Tid efter at dette var kommet til Verden, døde Thora Fiedlers
Fader, som man mente af Sorg over den Skam, der var overgaaet hans
Datter. Og til Straf blev det tidligere saa gjæstfri Hjem paa Basnæs lukket
for Carl Bagger. Forbindelsen mellem ham og hans Elskede blev vel ikke
ganske afbrudt; men den indskrænkede sig fra nu af til en sparsom,
hemmelig Brevvexling, og i en Aarrække maatte han finde sig i at leve
adskilt fra hende.
Dette er det mørke Punkt i Carl Baggers Liv. Der kan vel næppe være
Tvivl om, at det er Angeren over den Ulykke, han har bragt over sin
Elskede, Sorgen over Adskillelsen fra hende, der modstandsløst fører ham
ind i et vildt Svireliv, da han mærker, at han er for svag og viljeløs til
at samle sig til et alvorligt Arbejde og derigjennem skabe sig en Stilling, som
kunde sætte ham i Stand til at raade Bod paa, hvad der var sket. Han gjør
vel nu og da Forsøg paa at tage sig sammen, men Juraen er han nu en Gang
ingen Ven af, og den lægges tilsidst bort for bestandig; den lille Arv, der
er tilfalden ham efter Farmoderen, holder ikke længe ud, og en opdukkende
Tanke om at blive Skuespiller lader til at være Opgiven ligesaa hurtig som
den er fattet. Men saa var der endnu den poetiske Produktion, som kunde
have holdt ham oppe. Allerede ved sit Komme til Kjøbenhavn 1828 var
Carl Bagger ikke helt ubekjendt som Digter, "Ønskerne" var blevet
trykt i J. L. Heibergs "Flyvende Post" for 1827, og efterhaanden havde
han ogsaa ladet andre Poesier se Lyset.
Saa udkom endelig, i 1833, hans første større Arbejde: Tragedien
"Dronning Christine af Sverrig og Monaldescki", der burde have aabnet
større og lysere Udsigter for Digteren. Men her mødte han en smaalig
og snæverhjærtet Kritik, der sikkert i væsentlig Grad har bidraget til at
spærre Vejen for ham og fæste ham endnu mere til de muntre og vittige
Svirebrødre, der villig ydede ham den Hyldest og Anerkjendelse, han trængte
til. Carl Baggers Tragedie havde ubetinget fortjent en bedre Skæbne end
den, der blev den til Del, Handlingen er fuld af dramatisk Spænding, og
ret konsekvent gjennemført, Karaktererne klare og levende og Dialogen paa
mange Punkter af ikke ringe Skjønhed og Velklang. Det synes noget vilkaarligt
at kalde dette Arbejde svagt, og Datidens Teater, der ikke altid
var saa kræsent, gjorde stor Uret i at forkaste det. Med en skjønsom Bearbejdelse
og Iscenesættelse vilde Carl Baggers "Dronning Christine og
Monaldeschi" endnu den Dag i Dag kunne bringes til at tage sig ud paa
Scenen.
Samtiden havde imidlertid ingen Opmærksomhed tilovers for dette
Drama, saa lidt som for den Samling "Smaadigte", der udkom Aaret efter
(1834), og dog indeholder den lille Bog saa udmærkede Poesier som:
"Zigeunersken", "Promenaden om Natten", "Bortrejsen",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
