Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomas Overskou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trøier over den almindelige borgerlige Paaklædning. Langsmed Brystværnene
stod Infanteri, og i Bastionerne laa Artilleristerne leirede om Kanonerne,
medens den saakaldte "anden Afdeling" i smaa Truppe exercerede
nedenfor ved Møllebygningerne og dannede det besynderligste Carricaturmaleri,
da disse sammenrapsede Femtenrigsdalerskarle, som de betitledes,
fordi de fik 15 Rdl. i Haandpenge, kun havde Armatur, men ingen Mundering.
Deres Klæder vare af de forskjelligste Farver og Snit; Nogle
havde Trøier, Andre Frakker, Enkelte endog ingen af Delene, men gik i
Vest og Skjorteærmer, Nogle bare korte, Andre lange Buxer, og dette gav
dem, i Forening med den keitede Exercits, et høist løierligt Udseende.
Stabsofficerer, Herregaardsskytter og sjællandske Ryttere, som Ordonanser,
galloperede under Skrigen og Skraalen til Stimmelen, som overalt spærrede
Veien, frem og tilbage forbi hverandre i største Travlhed. I en aaben
Vogn kjørte den gamle Biskop Balle med det alvorlige, store Ansigt under
den mægtige, puddrede Alongeparyk, uden Hat paa, fra den ene Flok til
den anden, for at holde Trøste- og Opmuntringstaler, som kun Faa brøde
sig om at høre paa. Paa mange Steder havde hele Compagnier stillet
Geværerne i Pyramider og laa gruppeviis omkring Brødkoner og Brændeviinsælgersker, medens Kammerater fra andre Vaabenarter halvberusede spankede,
syngende og støiende, Arm i Arm om iblandt dem. Og udenom og
mellem de Bevæbnede, med deres i Solen blinkende Vaaben, mylrede det
af Mænd, Fruentimmer og Børn, som deels besøgte deres Venner og Beslægtede,
deels begabede dette til alle Kanter udbredte nye og overordentlige
Røre. Alle vare glade og lystige; Trommernes Hvirvlen og Feltmusikens
Lyd, blandede med Tusinders Snakken, Latter, Skrigen og Commanderen,
gjorde en bedøvende Tummel ..."
Krigens Tid og den dermed følgende Dyrtid ramte, ligesom alle andre
Steder, ogsaa det fattige Hjem i "Noæ Ark", og der var mangen Dag,
hvor Thomas Overskou næppe kunde faa tilfredsstillet sin værste Sult,
skjønt Forældrene vare flittige og stræbsomme Mennesker, der sled haardt
med deres grove Arbejde. Han havde for saa vidt en sørgelig Barndom,
men Modet synes ikke nogensinde at have svigtet ham; han var en rask
og frejdig Dreng med en tidlig udviklet Indbildningskraft og en ivrig Læselyst,
som ikke lod sig kue af de fattige Kaar, hvorunder han levede. Saaledes
sled Tiden sig hen for ham, indtil han havde fyldt sit fjortende Aar
og var bleven konfirmeret, og han blev nu sat i Snedkerlære, der af begge
hans Forældre ansaas for en pæn og proper Profession. Thomas Overskou
nærede imidlertid selv helt andre Fremtidsplaner og Forhaabninger. Fra
hans tidlige Barneaar havde Teatret lokket ham; ret jævnlig havde han ved
gode Venners Hjælp skaffet sig Adgang til Teatrets Forestillinger, og disse
havde mere end alt andet fyldt hans Fantasi og tillige indgivet ham nogle
højst uklare Ideer om, at det var her, han en Gang maatte prøve sin Lykke
og søge at bane sig Vej til en større og lysere Fremtid end den, som hans
oprindelige Livsvilkaar syntes at kunne love ham. Snedkerprofessionen
følte han hverken Lyst eller Anlæg for, og efter at han et Aars Tid havde
døjet adskillig ondt, medens han stod i Lære, løste en Sygdom ham fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
