Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drikkeviser som "Nu er det stille; han har os forladt" og "Som
Jøderne vi sad ved Nilens Strande", og Aaret efter at han var
bleven Student, skrev han sit første dramatiske Arbejde, en lille Vaudeville,
der hed "Om Forladelse" og i al Beskedenhed kun var bestemt til
privat Opførelse i hans eget Hjem, spillet af ham selv og Vennerne, deriblandt
Kr. Mantzius; men kort efter kom Stykket frem ved en Forestilling, givet
af Studenter i velgjørende Øjemed.
Samtidig med at Hostrup tog livlig Del i den Studenterbevægelse, der
rørte sig indenfor det nylig stiftede "Akademikum", passede han pligtskyldig
sine Studeringer, tog en smuk "anden Examen" og valgte derefter
- paavirket af H. L. Martensen, der paa den Tid holdt Forelæsninger
som ung Docent - det teologiske Studium, hvad der ikke hindrede ham
i vedblivende at skrive Viser og Komedier. Med kort Mellemrum fulgte
en ny Vaudeville "Regnvejr" (senere omarbejdet under Titlen "Den Tredie")
og "Den gamle Elsker", der begge ligesom det foregaaende dramatiske
Arbejde foreløbig kun gjorde Tjeneste ved private Forestillinger. Desuden
gik det løs med Studenterviser, som han skrev under Navnet "Jens Kristrup",
og hvortil der blev saa meget mere nærliggende Anledning, som
han i 1841 var bleven Alumnus paa Regensen. Hostrup fik her indført
den Skik, at man Nytaarsnat samledes under den gamle Lind i Regensgaarden og hilste det nye Aar med en Sang; selv skrev han til disse
Lejligheder et Par Viser ("Dagene runde" og "Den unge har vi kaaret, og Stadsen er
endt"), der er optagne i hans "Sange og Digte".
I November 1843 tog han teologisk Embedsexamen med Laudabilis, og
næsten umiddelbart efter skrev han den Komedie, som betegner det første
Gjennembrud for ham, idet den banede ham Vej fra Privat- og Dilettantkomedien
til det rigtige Teater. Det var blevet vedtaget, at Studenterforeningen og
"Akademikum" skulde slutte sig sammen fra Nytaar 1844,
og denne Begivenhed mente man ikke at kunne fejre paa bedre Vis end
ved Opførelsen af en god, ny Studenterkomedie. Saa var det, Hostrup skrev
"Gjenboerne", der opførtes af Studenter første Gang paa Hofteatret den 20de
Februar 1844 og gjorde saa stor Lykke, at Forestillingen gjentoges flere
Gange og vakte større Opsigt end nogen tidligere Studenter-Komedie.
Efter Tilskyndelse af Kr. Mantzius blev "Gjenboerne" i 1846 opført ved de
Beneficeforestillinger, som plejede at blive givne af det kgl. Teaters
Kunstnere, og Stykket blev spillet under stort Bifald tre Aftener efter
hinanden med Michael Wiehe som Klint, Jomfru Rosenkilde (den senere Fru
Sødring) som Kobbersmedmadamen og Kr. Mantzius som Løjtnant von
Buddinge. Dog blev "Gjenboerne" først i 1848 (den 19de April) optaget
paa Teatrets faste Repertoire.
I den mellemliggende Tid havde Hostrup udfoldet en frodig dramatisk
Produktion. For at hjælpe sig over en Pengeforlegenhed havde han
arrangeret en Studenterforestilling paa Teatret i Kannikestræde og hertil -
i Foraaret 1845 - skrevet "Intrigerne", Vaudeville i 1 Akt, som den 18de
Oktober 1846 naaede frem til sin første Opførelse paa det kgl. Teater,
altsaa halvandet Aar før "Gjenboerne". - Ligeledes i 1845 skrev Hostrup
"En Spurv i Tranedans", som han strax tænkte sig at forme som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
