Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elisabeth Hauch; men saa ængstelig var han for ikke at have vundet
hendes Gjenkjærlighed, at Tiden endnu gik hen til Vinteren 1854, inden de
kom til "at tale ud" med hinanden; hun var den Gang 21 Aar, han 35,
"men hun var en udviklet, begavet og højsindet Pige med hele sin Moders
Sandhedskærlighed og meget af sin Faders Ild."[1] -
I Efteraaret og Vinteren 1853 skrev Hostrup det romantiske 4 Akts
Lystspil "Drøm og Daad"; han havde tænkt sig Stykket "som et Slags
Shakespearesk Lystspil, der foregik overalt og intetsteds". Det er et udpræget idealistisk Arbejde, smukt og varmt i Følelsen, men Digteren bevægede
sig her paa fremmed Jordbund og talte et Tungemaal, som ikke
var hans eget. Stykket synes ikke desmindre at have behaget Datidens
Publikum, og fra 14. Maj 1854 til 23. Februar 1855 opførtes det 15 Gange.
Endnu et dramatisk Arbejde skrev Hostrup paa dette Tidspunkt, forinden
den mangeaarige Standsning indtraadte i hans dramatiske Digtning.
Det var det muntre og fornøjelige Sangspil "Feriegjæsterne", der nu atter
- ligesom hans første Stykker - blev givet ved nogle Studenterforestillinger
paa Hofteatret. Det blev opført sammen med "Familietvist" og gav en god
Indtægt, som Studenterforeningen og Forfatteren broderlig delte med hinanden.
Paa det kgl. Teater kom "Feriegjæsterne" derimod aldrig frem,
skjønt det var antaget af J. L. Heiberg, som imidlertid nægtede at spille
det, efter at det først var blevet opført ved en Studenterforestilling - hvilket
han rigtignok selv havde givet Tilladelse til.
Dette foregik i Sæsonen 1854. Samme Aar havde Hostrup faaet Tilbud om
at overtage Direktørposten ved Casinos Teater, og dette Tilbud
kunde have været saa meget mere fristende for ham, som han nok maatte
kunne ønske en økonomisk betrygget Stilling, der vilde gjøre det muligt
for ham at holde Bryllup og sætte Bo. Men nu var det helt andre Tanker
og Planer, der opfyldte ham, end Teatervirksomhed og Skuespildigtning.
Om, det nye Livsafsnit, som dermed indlededes, udtaler Hostrup sig
saaledes i "Erindringerne": "Nogle Aar tilbage havde jeg oftere sagt, at jeg
med Fornøjelse vilde sælge min theologiske Embedsexamen for hundrede
Daler, da jeg mente, at jeg aldrig vilde faa Brug for den; men lidt efter
lidt begyndte den at faa mere Betydning for mig. Christendommen var
bleven mig Livssagen, hvortil alt, hvad der gav Livet Værd for mig, var
knyttet, og da Kierkegaards "Øjeblikke" kom, kunde de ikke rokke min
Tro paa, at der endnu var en levende Christenhed paa Jorden. Jeg ønskede
selv at blive Præst for saa meget som muligt at sysle med det, der nu var
blevet det højeste for mig, og det saa meget mere, som jeg følte en Trang
til paa en mere personlig Maade at faa med levende Mennesker at gjøre,
end det, i alt Fald for mig, kunde ske, naar jeg blot var Forfatter; dog
maa dette ingenlunde forstaas, som om jeg ikke brød mig om min Forfattervirksomhed
eller skulde betragte den som noget ringere end Præstegjerningen, nej,
det var noget rent personligt hos mig selv, der med en
indre Nødvendighed tvang mig ind paa denne ny Vej ..."
Hostrup blev kaldet til Sognepræst for Silkeborg og Linaa Menigheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
