- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:440

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Meïr Goldschmidt.



Dansk og Jøde. - Slægten. - Af Levi Stamme. - Barndoms- og Ungdomsaarene. -
Examen Artium. - De første Noveller. - "Corsar"-Tiden. - Sammenstødet med S. Kierkegaard. - Romanen "En Jøde". - "Fortællinger" (1846). - Udenlandsrejse. - "Nord
og Syd".
- "Hjemløs". - Englandsrejse. - Poetisk Produktion. - Fortællinger og
Skildringer".
- "Arvingen". - "Kjærlighedshistorier fra mange Lande". -
"Ravnen". - "Maser". - Skuespil. - "Smaa Fortællinger". - "Avrohmche Nattergal". - "Fortællinger og Virkelighedsbilleder". - "Livs Erindringer og Resultater". - Nemesis-Tanken. - Død 15. August 1887.

*



Da Goldschmidt som Deltager i Folkefesten paa Skamlingsbanke, i
Maj 1844, skulde tale til den store Forsamling, begyndte han med de Ord:
Jeg er en Jøde, hvad vil jeg imellem jer?

I sine "Livs Erindringer og Resultater" siger han: "Det var mit Livs
store Spørgsmaal, som jeg paa begrænset, omhyllet, dunkel Maade bar i
mig og kastede ud." Og han tilføjer: "Det blev mødt med et umaadeligt
Raab: Jo, jo! Velkommen! og de nærmeste rakte Hænderne op imod mig."

I dette Optrin er der noget symbolsk for Goldschmidts Forfatterskab.
Nutildags behøver ganske vist en jødisk Forfatter indenfor dansk
Nationalitet vel næppe paa nogen Maade at adskille sig fra alle andre
danske Skribenter; kun hans særegne Individualitet, ikke Afstamningen
har afgjørende Betydning for ham. Men for Goldschmidts Vedkommende
gjælder denne Betragtning ikke. Det er den røde Traad i saa godt som
alt, hvad han har skrevet: han var dansk, og han var Jøde. Han udtrykker
det selv saaledes i "Livserindringerne": "... min hele Livsskæbne er
gjennempræget af de to Faktorer: min danske Fødsel og mit jødiske Blod,
der strides om Hjemstedsret."

Jødefejden i Kjøbenhavn foregik faa Uger før hans Fødsel, og til
Trods for Fr. VI’s Forordning af 1814 om Jødernes retslige Stilling, hengik
der lange Tider, før Jøderne i Danmark kom til at leve under samme
Vilkaar som alle andre danske Statsborgere. Fra sine tidligste Aar led
Goldschmidt under dette som under en personlig Uret, der vederfaredes
ham, og det maa have bidraget til at skærpe hans Retfærdighedsfølelse,
opildne hans Begejstring for menneskelig og borgerlig Frihed og hans
Sympati for de smaa og undertrykte i Samfundet. Men langt mere end
det sociale kom det religiøse og nationale Moment til at virke paa ham;
han følte langt op igjennem Ungdoms- og Manddomsaarene Modsætningen
mellem sig og "de andre", og han vilde forene denne tilsyneladende
Modsætning: paa én Gang at være jødisk og dansk.

Det lykkedes ham jo ogsaa; thi ligesom Forsamlingen paa Skamlingsbanke
hin Dag rakte Hænderne op imod ham og bød ham velkommen,
saaledes blev han i langt videre Forstand optagen som en af Folkets egne.
Men det dobbelte Forhold, at være jødisk og dansk, gjennemsyrer ikke
desmindre fra først til sidst hans Forfatterskab og giver det nogle af dets
værdifuldeste Egenskaber. Som Jøde har Goldschmidt beriget Literaturen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free