Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde blive den største og lykkeligste i Familien, og de tænkte sig, at
lian skulde studere Medicin for at blive en stor og navnkundig Læge som
Rabbi Meïr ben Maimon[1]. I dette Øjemed sendtes han saa tidlig til
Kjøbenhavn for at komme i en Skole, hvor han kunde lære Latin - Vordingborg
lærde Skole maa altsaa ikke have forekommet dem god nok -,
og inde i Hovedstaden kom han i Huset hos en Onkel, der var gift med
hans Faders Søster. Det var - i Modsætning til hans Fædrenehjem - et
stærkt udpræget jødisk Hus, og det gammeldags patriarkalske Liv, som
levedes der, fik stor Magt over hans Sind. "Det var en Jødedom," siger
Goldschmidt i "Livserindringerne", "der ved at gaa igjennem trange Tider
havde tabt de store Skolers Præg og var bleven forvandlet til noget besynderligt
Nationalt-Religiøst-Stemningsfuldt, lidet opbyggende for Forstanden,
men tiltalende og vækkende for Fantasien, i højeste Grad egnet til at
gribe et Barn."
Men derved kom allerede tidligt Modsætningen mellem ham og "de
andre" til at træde stærkt frem for ham. Thi samtidig med Opholdet hos
sine ortodoxe jødiske Paarørende gik han i en kristen Skole. Efter
midlertidig at have besøgt en Forberedelsesskole og senere det Schouboeske
Institut, kom han i Foraaret 1833 i det v. Westen’ske Institut, hvor han
trivedes udmærket, var afholdt af Lærerne og snart regnedes for Skolens
mest lovende Discipel. Da Artiumstiden nærmede sig, stod han som en
selvskreven Nr. l, fuldt overbevist om, at han vilde blive "indkaldt", d. v.
s. faa Udmærkelse til sin Studenterexamen, og alle hans Lærere var af
samme Mening. Men da hændte der noget, som vel nok kunde faa ham
til at tro paa "et underligt Skæbnens Spil. Paa Examens næstsidste Dag
havde han 8 Præer og 3 Lauder, med andre Ord et Præ mere, end der
behøvedes for at faa Udmærkelse. Der var kun ét Fag tilbage, hvori han
skulde examineres, nemlig Religion, og heri var han sikker paa at faa i
det mindste Laud. Men som jødisk Discipel havde han ikke deltaget i
Lærebogsundervisningen, kun læst Bibelhistorie, og til alt Uheld gav
Professor H. N. Clausen, der examinerede, ham netop et Spørgsmaal af
Lærebogen. Goldschmidt indvendte, at han ikke kunde svare derpaa, fordi han
var Jøde. Clausen gav ham da et Spørgsmaal af Bibelhistorien: hvad Aar
en lille Konge af Juda Rige havde levet; men i den oprevne Sindsstemning,
hvori han befandt sig, svarede han famlende og fik et Haud. Resultatet
blev, at hans sikre Haab om at faa Udmærkelse bristede, og han følte det
som et knusende Slag, der paa én Gang omstyrtede alle hans Planer for
Fremtiden. Goldschm. fortæller derom i "Livserindringerne": "Jeg gik hen
ad Gaderne uden at vide, hvor jeg skulde hen. Saavidt jeg ved og kan
huske, var jeg ikke vred; der var i det Kolde, Korrekte, jeg havde mødt,
intet bestemt Punkt at fæste Vreden paa; men jeg var som knust, som et
Hus, hvis Loft var styrtet gjennem alle Etager ned i Kjælderen. - Fader
kom fra Næstved og traf mig paa Kongens Nytorv. Han gjorde mig ingen
Bebrejdelser, men sagde sørgmodig trøstende, at vi maatte finde os deri.
Men jeg mærkede eller troede at mærke, at hans Tro paa mig var gaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
