Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de sex Aar, hvori han udgav "Corsaren", omfatter ikke alene et betydningsfuldt
Afsnit af hans Liv, men selve Bladet "Corsaren" maa endnu den Dag
i Dag betragtes som et særegent og interessant Fænomen i den danske
Presses Historie. Med ungdommelig Enthusiasme og aldrig trættet Mod
og Vid førte Goldschmidt Kampen i disse sex Aar. "Corsaren" blev
under hans Ledelse paa én Gang Landets mest læste og mest frygtede
Blad. Det stillede sig udenfor eller, om man vil, over Partierne,
satiriserede over de fremstormende Nationalliberale - naar Lejlighed
gaves - ligesaa vel som over de Konservative; ingen stod for højt
eller for lavt til at rammes af "Corsarens" Pile. Goldschmidt havde
fra første Færd af fremhævet som sin Hensigt: at danne et Forbund,
"hvis Standpunkt var, hvor de forskjellige Anskuelser mødtes for at
frembringe Sandheden, ligesom Regnbuens syv Farver, naar de
mødes i et Punkt, danne det klare, hvide Sollys." Det laa i
Forholdenes Natur, at "Sandhederne" ikke kunde siges lige ud, men maatte
komme frem ad Omveje og som oftest læses mellem Linierne, skjult
og underforstaaet, ligesom det ogsaa hændte, at Censuren undertiden
fandt det tjenligt at lade, som den ikke havde forstaaet, hvad der
mentes. De "Akkorder", der strax blev anslaaet, fremgaar f. Ex. af
følgende Artikel:
Tegning og Text i "Corsaren" Nr. 208 (1844) [1]. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>