Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tur. Snart lærte han den Gamle Kunsten af, og de samtalede paa den
forstilte Vandring; de overbød hinanden, de kappedes i Opfindelse og i at
gjøre hinanden opmærksomme paa, hvad der mødte dem paa Vejen ..."
Da han kom ind i Borgerdydskolen, vedblev han at være ligesaa ensom
og isoleret; han var jo helt anderledes end alle de andre Drenge: gammelklog
og reflekteret, indesluttet og tungsindig og fuld af Fantasteri, hvilket
han, med en mærkelig Modenhed, altsammen søgte at skjule. Og han saa
heller ikke ud som de andre. "Hans plumpe og grove Dragt, der altid
var ens (kortskødet Trøje, Sko og Uldstrømper) skaffede ham det
fortræffeligt malende Navn: Kordrengen. Han var altfor svag og spinkel til
at have Tilbøjelighed til legemlig Idræt. Han var for gammel og for frygtsom
til at deltage i de andre Drenges Lege og Slagsmaal. Slog En efter
ham, løb han altid sin Vej; men var han tirret til det Yderste, da hævnede
han sig paa de lange, sværlemmede Drenge, selv med Fare for at faa
mange Prygl, som Loke hævner sig paa Guderne ved Ægirs Gæstebud.
Hans Vaaben var den legemligt Svages: bidende Vittighed, snærtende Spot,
blodig Ironi, der bragte Latteren over hans Modstanders Hoved - de
Vaaben, som hele hans Liv igennem forblev hans ..."[1]
I Aaret 1830 blev Søren Kierkegaard Student, tog Aaret efter anden
Examen, og uden nogen Tvivl eller Vaklen valgte han at studere Teologi.
Dog syntes det mere at være som efter en Art Natur nødvendighed, end
fordi Studiet særlig interesserede og opfyldte ham; thi han gjorde sig
adskillige Svinkeærinder undervejs til Examensbordet. Han sysselsatte sig
ivrig med æstetisk og filosofisk Læsning, nedskrev endel spredte Udkast
over æstetisk-filosofiske Æmner og forfattede nogle Bladartikler, der røbede
hans, gjennem Opdragelsen udviklede konservative Anskuelser og hans
Respekt for al Autoritet, hvilket staar i en saa mærkelig Modsætning til hans
udprægede Individualitet og det mere end revolutionære Standpunkt, som
han indtager det sidste Aar af sit Liv overfor en saa mægtig Autoritet som
Statskirken.
I Aaret 1838 døde hans Fader, og det antages, at Søren Kierkegaard
kort forinden har faaet Vished om "det sorte Punkt", hin Begivenhed ovre
paa den jydske Hede, der havde kastet sin Skygge i Faderens Sjæl lige til
hans Dødsdag. Han betegner denne Erfaring som "den store Jordrystelse,
den frygtelige Omvæltning, der pludseligt paanødte mig en ny ufeilbarlig
Fortolkningslov af samtlige Phænomener. Da anede jeg, at min Faders
høie Alder ikke var en guddommelig Velsignelse, men snarere en Forbandelse,
at vor Families udmærkede Aandsevner kun vare til for gjensidigt
at oprive hinanden ... En Skyld maatte hvile paa hele Familien, en
Guds Straf være over den; den skulde forsvinde, udstryges af Guds vældige
Haand, udslettes som et mislykket Forsøg" ("Efterl. Papirer"). Saa
følsom og sygelig modtagelig som Kierkegaard var allerede paa dette
Tidspunkt, maatte denne Begivenhed nødvendigvis gribe ham med overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
