Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:458 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gang været Tvivl hos ham, om han havde Ret til at kræve den Lykke af
Livet, at hun skulde blive hans.

Søren Kierkegaards Forlovede, Frk. Regine Olsen.

Der er skrevet overordentlig meget om dette Forhold, der i en ganske
særegen Grad hører Literaturhistorien til og er ganske uadskilleligt fra
Søren Kierkegaards offentlige Virksomhed som Skribent. Men ogsaa rent
menneskeligt set er S. K.s Forlovelseshistorie af en ejendommelig fængslende
og rørende Art. Det fremgaar af alt, hvad der foreligger til Belysning af
dette Forhold, at Søren Kierkegaard elskede sin Forlovede saare højt, men
som den Selvplager, han var, groede der Tvivl op hos ham, om han burde
gifte sig med hende; om hun "kunde bryde hans Tungsinds Tavshed", og
om han til Trods for "det gaadefulde Misforhold hos ham
mellem det legemlige og det sjælelige" turde indlade sig
paa "at realisere det almene" - som han kalder det -
det vil sige: indgaa et Ægteskab. Med hans voxende
Grublen, Tungsind og Selvplageri blev hans Forlovelse
tillige hans smertelige Lidelseshistorie og hans Indvielse til
Digter og Skribent. Det hedder i de efterladte Papirer: "...
Just hendes umiddelbare ungdommelige Lykke sat ved
Siden af mit rædsomme Tungsind og i et saadant Forhold
maatte lære mig at forstaae mig selv; thi hvor tungsindig
jeg var, havde jeg aldrig anet før; jeg havde egentlig ingen
Maalestok for, hvor lykkeligt et Menneske kan være ..."
Det kom til at staa klart for ham, at vilde han handle i Sandhed og Redelighed,
var der intet andet tilovers for ham end at bryde Forbindelsen, hvor
ondt det end vilde komme til at gjøre. Men baade af Kjærlighed til den
unge Pige og af ridderlig Pligtfølelse vilde han mage det saaledes, at det
blev hende, som fremkaldte Bruddet; det skulde ikke se ud, som om hun
var den forsmaaede, og i det øjemed opførte han sig saaledes - uelskværdigt
og hensynsløst - at hun maatte tro, hans Følelser havde skiftet
Karakter, saa at hun deraf kunde tage Anledning til at sige sig løs fra
ham. Men hun vilde det ikke, og det blev ham, som maatte bryde Forlovelsen, h
vorved han i hendes og Verdens Øjne kom til at staa som en
Bedrager, et slet Menneske. Men ogsaa dette holdt han det for sin Pligt
at tage paa sig, ja, med den størst mulige Forstillelseskunst spille sin Rolle
som den troløse Elsker, der havde "experimenteret" med en ung Piges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>