Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heller Liv, ej heller Engle, ej heller Fyrstendømmer, ej heller Magter, ej heller det
nærværende, ej heller det tilkommende, ej heller det høje, ej heller det dybe, ej heller
nogen anden Skabning maa kunne rive mig bort fra Dig, ej heller Dig fra mig ..."
Saa varme og indtrængende er hans Ord; saa vis er han paa, at de
uløseligt tilhører hinanden, men alt imens borer Tvivlen sig lumskelig Vej,
indtil den en Dag viser sit onde Ansigt og tager Magten over ham.
Kjærlighedsbilletterne ophøre; hans uhyggelige Komediespil som den svigefulde
Elsker begynder, og da Forlovelsen har varet et Aar og en Maaned, gjør
han det forbi og overlader sit eget og hendes gode Navn og Rygte i
Hænderne paa det sladdervorne Kjøbenhavn, der begjærligt snuser efter alt,
hvad man kan opdage af "Skandalen". Saa meget har han dog naaet
ved sin List, at alle kaster Skylden paa ham og stempler ham som en
ryggesløs Person, en hjærteløs Bedrager. Ophidset og til det yderste
sjælelig forpint rejser han nogle Dage efter til Berlin og bliver borte et
halvt Aar.
Der er en Dobbelthed i denne Søren Kierkegaards Lidelseshistorie. Han
maa først overvinde sin egen stærke Følelse for den unge Pige; dernæst
maa han med Vold og List forsøge at rive sit Billede ud af hendes Hjærte,
og da det ikke lykkes, har han det sidste svære Skridt tilbage: brutalt at
bryde Baandet mellem dem og stille sig frem som et troløst, uridderligt
Menneske. Hvad maa dette ikke have kostet hans Kjærlighed og hans
Stolthed - han, der paa én Gang var det kjærligste og stolteste
Menneske. -
Nogle Aar efter blev hans tidligere Forlovede gift[1], og denne Begivenhed
ses at have virket som en Frigjørelse paa ham; han takker hende
derfor og kalder det en Velgjerning, hun har gjort mod ham.
Den hele Sum af Erfaringer og Lidelser, som han har gjennemgaaet
i dette Forhold, tilsat med al den skarpe Refleksion, al den Grubien over
de største og de mindste Ting, som var bleven hans anden Natur, omsætter
han i æstetisk-filosofisk Produktion, og saa godt som i samme
Øjeblik, Lidelsen er gjennemlevet, staar Digteren og Filosofen parat til at
begynde sit Livsværk. Sluserne er aabnede, og det er Kaskader af vittige,
spottende, dybe, inderlige, vildt sønderrevne og stille harmoniske Tanker og
Syner, der som Lyn paa Lyn dukke frem til Forbavselse for Samtiden.
I Februar Maaned 1843 udkom "Enten-Eller. Et Livs-Fragment",
udgivet af Victor Eremita. Første Deel, indeholdende A.’s Papirer.
Anden Deel, indeholdende B,’s Papirer, Breve til A. - Første Del aabnes
med "Diapsalmata", en Samling vittige og aandfulde Strøtanker, "Digte i
Prosa", der ligesom toneangivende forbereder og sætter Læseren i Stemning
til at tilegne sig Værkets øvrige, endnu vægtigere Indhold. Den første af
Strøtankerne lyder saare karakteristisk saaledes:
"Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit
Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over
dem, lyde de som en skjøn Musik. Det gaaer ham som de Ulykkelige, der i Phalaris’s Oxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
