Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hverken lod sig blænde af Aandrighedens Fyrværkerier, eller hilde i en
overlegen Begavelses Hjærnespind eller forbavse ved Viddets Gymnastik- og
Gøglerkunster eller forbløffe ved selvsikker Holdning, men som var beskeden, stolt, dybsindig, forsonet ..."[1]
Bogen vakte overordentlig Opsigt, men det var vel de færreste, som
tilfulde forstod, hvad det var, Forfatteren havde paa Hjærtet, og mod
hvilket Maal dette mærkelige Forfatterskab egentlig styrede hen. Selv en
saa klog og aandrig Mand som J. L. Heiberg følte sig ikke ganske sikker
og søgte i sin Anmeldelse behændigt at smutte uden om. Størsteparten af
Læserne holdt sig til "Forførerens Dagbog", der tilsyneladende var den
lettest læselige, og den, som ved Emne og Titel fængslede mest; men det
turde endda være et Spørgsmaal, hvor mange der havde aaben Sans ikke
blot for det sælsomt betagende Indhold, men ogsaa for den blændende
Sprogkunst, hvormed særlig dette Afsnit af Værket var skrevet.
Man kan slaa op, hvor som helst man vil i "Forførerens Dagbog",
overalt gribes man af den samme Trolddomsmagt, der gjør Læsningen til
den fuldkomneste Nydelse, overalt den samme vidunderlige Stil: i Silhouetten
af den unge Pige en Aften paa Østergade, i Skildringen af Zephyrernes
Dans, i det henrivende poetiske Billede af Cordelia, da Forføreren kommer
for at fri, i den overdaadig kostelige Satire af "de Forlovedes Laugshus",
i Udviklingen af "Kyssets Theori" o. s. fr. Her blot et Par enkelte Citater:
"Ganske rigtigt. Allerede langt nede i Gaden seer jeg dette nydelige, lille, lokkede
Hoved, der strækker sig saa langt som muligt ud af Vinduet. Det er tredie Dag, at
jeg har bemærket det ... En ung Pige staaer vist ikke for Intet i Vinduet; hun har
formodentlig sine gode Grunde ... Men jeg beder Dem for Himlens Skyld, stræk
Dem dog ikke saa langt ud af Vinduet; jeg vedder, De staaer paa Sprossen af Stolen,
det kan jeg slutte af Stillingen. Tænk Dem det Forfærdelige, at De faldt ned i Hovedet,
ikke paa mig; thi jeg holder mig indtil videre uden for Sagen, men paa ham, ham, ja
for der maa jo dog være en ham ... Nei, hvad seer jeg, langt borte kommer jo
min Ven Lic. Hansen midt ad Gaden. Der er noget Ualmindeligt i hans Optræden, det
er en usædvanlig Befordring, skjønner jeg ret, det er paa Længselens Vinger, han
kommer. Skulde han have sin Gang i Huset? og jeg veed det ikke ... Min smukke
Frøken, De forsvandt; jeg kan tænke, De er gaaet hen for at lukke Døren op til hans
Modtagelse ... Kom De kun igjen, han skal slet ikke herind i Huset ... hvorledes,
De veed det bedre ? Da kan jeg dog forsikre Dem ... han sagde det selv. Hvis den
Vogn, der kjørte forbi, ikke havde larmet saa stærkt, saa kunde De selv have hørt
det. Jeg sagde, saadan ganske en passant til ham: skal Du herind? Dertil svarede
han med rene Ord: nei ... Nu kan De gjerne sige Farvel; thi nu skal Licentiaten
og jeg ud at spadsere. Han er forlegen, og forlegne Folk ere gjerne snaksomme. Nu
skal jeg tale med ham om det Præstekald, han søger ... Farvel, min smukke Frøken,
nu skal vi paa Toldboden. Naar vi da ere komne derud, saa siger jeg til ham: det
var ellers forbandet, saa Du har ført mig af min Vei, jeg skulde op paa Vestergade. -
Se nu er vi her igjen ... Hvilken Trofasthed, hun staaer endnu ved Vinduet. Saadan
en Pige maa gjøre en Mand lykkelig ..."[2]
Som Modsætning til denne tilspidsede Ironi, saa naturlig og dagligdags
i Tonefaldet, træffer man de fineste lyriske Udbrud, snart aandrigt dybsindige,
snart ømme og yndefulde. Exempelvis saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
