Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Vilhelm Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Vilhelm Kaalund er født i Kjøbenhavn den 23. Juni 1818.
Hans Fader, der havde været Officer og senere fik et lille Embede i Toldetaten,
omtales som en Mand med megen Humor og Lune, der gjærne
vilde have Sønnen med sig, naar han skulde paa Vagttjeneste, ligesom de
plejede at underholde hinanden med at læse komiske Digte og Fortællinger.
H. V. Kaalund frekventerede det v. Westenske Institut, indtil han blev
konfirmeret, 15 Aar gammel, - Aaret i Forvejen døde hans Fader - og det
var nu Bestemmelsen, at han skulde have været over til en Slægtning i
Vestindien; men samtidig havde han gjort Bekjendtskab med Billedhuggeren
Freund, der mente at finde kunstneriske Anlæg hos ham og optog ham
som Elev i sit Atelier. Han kom tillige til at gaa paa Kunstakademiet, og
da det ikke fik rigtig Fremgang med Skulpturen, slog han sig paa Maleriet;
men Størsteparten af Tiden gik med muntert og ubundet Friluftsliv. Imidlertid
var han begyndt at skrive Digte, som vandt Bifald hos hans Kammerater paa
Akademiet, og 1838 skrev han sin "Hilsen til Thorvaldsen",
et Digt, der vakte Opmærksomhed for ham. Han mente nu selv, at det
ikke var de bildende Kunster, men Digtekunsten, der vinkede ham, og i
denne Tanke bestyrkedes han, da hans næste offentliggjorte Digt "Ved
Frederik den Sjettes Død" ("En Sfinx med Fingeren paa sin Mund") blev modtaget med endnu mere Anerkjendelse end det foregaaende. Han var paa det
Tidspunkt stærkt og næsten udelukkende paavirket af Oehlenschläger, gik
fuldstændigt i Mesterens Fodspor og tilegnede ham sin lille Samling "Samlede
Digte", der udkom 1840. Bogen indeholder bl. a. det smukke Digt "Konen
ved Leddet i Frederiksdal", men denne Digtsamling fik i det hele en
meget unaadig Modtagelse. Samme Aar udgav Kaalund den episke Digtning
"Kong Haldan den Stærke", der ganske vist røber nogen digterisk
Fantasi og Begejstring, men som dog alt i alt nærmest er en Efterligning af
Oehlenschlägerske Mønstre. Hans Sind var i denne Periode i stærk Gjæring; han
udfoldede en feberagtig Produktion, hvoraf dog kun lidet blev overgivet til
Offentligheden, og paa samme Tid kæmpede han haardt for at vinde
Klarhed og Modenhed. Den Spænding, hvori han befandt sig, kastede ham
paa Sygelejet, og en alvorlig Nervefeber havde nær gjort Ende paa hans
Liv. Da han omsider gjenvandt Helbred og Kræfter, syntes der ogsaa at
være kommet mere Ro i hans Sind. Idet han selv havde en Følelse af at
have været for lidet original i sin foregaaende Produktion, søgte han
nu at slaa ind i en ny Retning og skrev 1842 "Valkyrien Gøndul", et
spekulativ-allegorisk Digt, som ingenlunde lykkedes ham. Først da han begyndte
at søge sine Motiver ude i Livet og Naturen, kom hans Evner til
deres fulde Ret, og han fandt et Felt, hvor han følte sig hjemme. I 1844
udgav han "Fabler og blandede Digte", og i Slutningen af samme Aar
"Fabler for Børn", ledsaget af J. Th. Lundbyes Tegninger. Begge disse
Bøger havde han skrevet i sin Yndlingsegn, i Farum ved Furesøen, og
navnlig "Fabler og blandede Digte" fik en velvillig Modtagelse, men dog
uden endnu at slaa tilstrækkelig til Lyd for Digterens Navn. Det har aabenbart
været vanskelige Aar for ham at komme igjennem; nogen Understøttelse
modtog han en Tid lang fra Kongen, Christian den Ottende; ogsaa
Grev Moltke-Bregentved understøttede ham, medens han tillige havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
