- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:485

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Vilhelm Kaalund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

firbenede Proletar", "Bjørnen som Rytter", "Sang for det danske Folk"
("Opmand Dig, Du Danske! lad Verden dog se") Og Digtet "Til Hende", som
Kaalund skrev til sin unge Forlovede, da han var Telegrafist i Haderslev
("Mens Vintersolen daler bag den rødmende Sky, min søde lille Brud i det Fjerne!"). Om
H. V. Kaalunds fine og stemningsrige Udtryk for hans Naturglæde vidner
maaske fremfor alle andre et saa dejligt Digt som "Friskt Vejr", der
begynder:

"Det dufter af Regn
fra rødmende Skovrosers Hegn.
Blandt Moser og Dale og Bakker
ensom jeg flakker
saa fri og saa frank og saa fro;
til Hinden ved Gjærdet
jeg raaber: Hallo!
Hallo! og den flygter forfærdet."


Og senere hen i samme Digt:

"O herlige Stund!
Jeg er ung, jeg er glad, jeg er sund;
Sværmerens blodløse Fagter
dybt jeg foragter;
ikke med Verden i Strid,
fejg for min Broder,
flygter jeg hid;
jeg kun søger Naturen, min Moder."
- - -


Kort efter at "Et Foraar" var udkommet, blev der tilbudt Kaalund en
Stilling som Overlærer ved det nylig oprettede Vridsløselille Fængsel, og
han tiltraadte den i December 1859. Det var en besværlig og i mange
Henseender trist Gjerning; men Kaalund holdt ud i 21 Aar paa denne Post
og varetog den med den varmeste, altid vaagne Interesse for de ulykkelige,
som han skulde undervise eller paavirke ved Foredrag og Samtale. Ogsaa
dette var paa sin Vis en underlig Gjerning for en Digter, og en Personlighed,
ladet med mindre "Elektricitet", end Tilfældet var med Kaalund,
kunde vel gaaet i Stykker derved. Han holdt dog ud, skjønt ovenikjøbet
haard Sygdom flere Gange stødte til. Sin Opmuntring fandt han ved en
enkelt større Rejse, i 1863, med det Anckerske Legat til Schweiz, Frankrig,
England og Tyskland, og saa for Resten ved jævnlige Besøg i Hovedstaden
hos Venner og Kammerater, der ogsaa gjerne gjorde Gjenbesøg i
Digterboligen bag de graa Fængselsmure. Kaalund var elsket af alle, der
kjendte ham, og hans snurrige Ilterhed, naar han - hvad der ofte skete
- trængte til en "Udladning", gav kun hans Maade at være paa en forøget Charme.

Men meget fik han jo ikke Stunder til at skrive i disse Aar, og han
var overordentlig kritisk med alt, hvad han sendte ud i Verden. 1875 udkom
"Fulvia", Drama i 5 Akter, hvis Styrke dog mere ligger i dets smukke
poetiske Form end i dets dramatiske Egenskaber. 1877 - altsaa næsten
tyve Aar efter at "Et Foraar" var udkommet første Gang - udgav han
sin nye betydelige Digtsamling "En Eftervaar", der i Friskhed og
Oprindelighed ikke giver sin Forgænger noget efter, men kun skiller sig fra
denne ved en nu fuldt vunden Modenhed og Ligevægt. Kaalund havde i
Aarenes Løb kunnet glæde sig ved en voxende Popularitet som Digter;
"Et Foraar" var udkommet i det ene nye Oplag efter det andet, og "En
Eftervaar" vandt ikke mindre Yndest. Samlingen indeholder saa herlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free