Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:496 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomas Lange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa hans Udvikling. Han levede et glad og fornøjet Studenterliv, og da han
var vel stillet i økonomisk Henseende, havde det ingen Hast for ham med
Arbejdet. Han gav sig god Tid til sit teologiske Studium; først 1857 tog
han Embedsexamen, og samme Aar giftede han sig, dog uden at søge
noget Præstekald, hvad han hverken havde nødig eller følte nogen indre
Tilskyndelse til. Poesi og Digtning havde allerede længe optaget ham, næsten
ligesaa stærkt som Indtrykkene fra Vesterhavs- og Hedeegnene, og i de
nærmest følgende Aar efter Embedsexamen og Giftermaal begyndte hans
poetiske Produktion.

Thomas Lange.

Til at begynde med var Thomas Lange synlig paavirket af Søren
Kierkegaard, og hans Digtning har paa dette Tidspunkt tildels en spekulativ
Karakter; han ynder at experimentere med psykologiske Fænomener. 1858
udkom hans Debutbog „I Ungdommen“, og derefter fulgte 1860
„Smaaskitser“ og 1862 „Poetiske Naturer“. Men intet af disse Arbejder vakte
Opmærksomhed, røbede heller ikke nogen Originalitet eller selvstændigt
digterisk Syn. Først da Thomas Lange vendte sig til det personligt oplevede
og iagttagne, fandt han sit rette Omraade, og med „Æventyrets Land,
Billede af Livet og Naturen ved Blaavandshuk“ (1865), slog han
fuldstændigt igjennem og vandt Læseverdenen for sig. Sin Optagethed af
spekulative, psykologiske Emner havde han for saa vidt bevaret, som han
lod den glimtvis skinne igjennem, hvad han skrev; men det „spekulative“
var nu forenet med et ejendommeligt Syn paa Mennesker og Natur, en
Sammenknytning mellem dem, der gav sig Udtryk i en Art Natursymbolik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>