Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjøre sig bekjendt med „Halvandet hundrede Viser“ og „Jonas Tværmoses
Ærgrelser“. Som de fleste Autodidakter havde Erik Bøgh sin skarpe
Begrænsning; hans Synskreds blev, navnlig i senere Aar, snævrere end den
burde have været i Forhold til hans Intelligens og klare Hoved; han havde
ikke let ved at forstaa, hvad nyt og ungt der brød sig Vej rundt omkring
ham. Men indenfor sit Omraade saâ og dømte han sundt, med en aldrig
svigtende bon sens; som Visedigter og Feuilletonist var han en Mester, og
han har sagt gode og rammende Ting, hvormed han ofte traf Sømmet paa
Hovedet.
Han var en selvhjulpen Mand, kæmpede sig ihærdigt og udholdende
frem, søgte paa sin lange Livsbane aldrig Gunst og Gave og var
aabenbart en sanddru og ærlig Natur. Hans Levnetsløb har den Interesse, som
knytter sig til en Personlighed, der naar frem og skaber sig et Navn alene
ved egen Kraft og Evne.
Erik Bøgh blev født i Kjøbenhavn den 17de Januar 1822. Han siger
selv, at han ikke ved nøjagtigt, om denne Fødselsdato er den rigtige; thi
man rettede sig efter hans Bedstefaders gamle Spil-Ur, og det gik ikke
paalideligt. Bedstefaderen, paa mødrene Side, var en gammel Havnefoged
Møller, og hos ham tilbragte Erik Bøgh sine første Barneaar. Faderen var
Skolelærer, en ejendommelig og begavet Mand med en Mangfoldighed af
Interesser; han havde Evner som „Maler, Kobberstikker, Silhouettør,
Billedhugger, Billedskærer, Musiker, Sanger“, og han skrev ogsaa Vers; men
han forstod ikke at gjøre nogen af disse Evner gjældende, og han levede
med sin Familie i yderst knappe Kaar. Da Morfaderen døde, kom Erik
Bøgh tilbage til sine Forældre, og der fulgte nu et Par strænge og triste
Barneaar, hvor der end ikke var Tale om regelmæssig Skolegang. Det føltes
som en overordentlig lykkelig Forandring, da Faderen modtog et lille
Skolelærerkald i Karrebækstorp paa Sjælland, og Familien flyttede bort fra den
fattige kjøbenhavnske Lejlighed ud til friere og lysere Forhold paa Landet.
Erik Bøgh havde som Barn og opvoxende Yngling et ualmindeligt
hurtigt Nemme; han lærte alt, hvad han ønskede at lære, med utrolig
Lethed, og han var i Ordets videste Betydning Autodidakt; thi ingen tog sig
af hans Undervisning; alt lærte han sig paa egen Haand, medens han
samtidig hjalp Faderen med Undervisningsarbejdet i Landsby skolen. Fra
Karrebækstorp flyttede Familien til et noget større og bedre aflagt Skolelærerkald
i Sneslev ved Fuglebjerg, og her hændte det, at den stedlige Provst en
Gang ved en Skolevisitats følte sig saa imponeret af den femtenaarige
Skolelærersøns Kundskaber, at han tilbød ham en Plads i sit Hus.
Om sit Ophold hos den gammeldags strænge og myndige Provst
fortæller Erik Bøgh i sine Erindringer mange morsomme Træk. Han maatte
gjøre Tjeneste som „Kontorist, Informator, Sognebibliotekar, Forsanger i
Kirken, Gartner, „Tæller“, Skytte, Ridefoged og hvad som helst andet.“
Hans egen Personlighed var „suspenderet“ i den Tid, han opholdt sig i
Provstens Hus, og han havde kun blindt hen at gjøre, hvad hans gejstlige
Principal befalede. Dette holdt han ud et Par Aar og kom derefter paa
Jonstrup Seminarium, hvor hans Lærenemhed kom ham saa meget til
Gode, at det lykkedes ham at springe en Klasse forbi, og 1841 tog han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
