Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bergsøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med intensiv Fantasi, men jævnsides med den gaar hans skarpe og sikre
Iagttagelser; Digteren har fra Begyndelsen af gaaet i Lære hos
Naturforskeren.
Jørgen Vilhelm Bergsøe er født den 8de Februar 1835 i Kjøbenhavn.
Hans Fødested og Barndomshjem er „den gamle Fabrik“, den kgl.
Porcellænsfabrik, der var beliggende paa Kjøbmagergade, og ved hvilken hans
Fader, Carl Vilhelm Bergsøe, var ansat som Administrator. Saavel i den
bekjendte Roman som i de senere udkomne Livserindringer har Bergsøe
givet en Mangfoldighed af karakteristiske Træk fra dette sit Barndomshjem,
af Livet inden Døre og af Fabrikens Lokaliteter, dens Personale og daglige
Arbejdsgang. Det hele samler sig til et levende Tidsbillede, og Læseren
mærker samtidig, hvor fast Romanens og Livserindringernes Forfatter bunder
i den Tid og de Omgivelser, der hørte til hans Barndom og første Ungdom.
Han havde fra sine tidlige Barneaar et udpræget følsomt og modtageligt
Sind, en overordentlig let vakt Fantasi, og en Tid lang fik hans
Temperament en saa sygelig Overspændthed, at det næsten truede med en
Katastrofe. Efter Moderens Død – hun hed Sophie Louise, født Bech og var
Datter af Grosserer, Skibsrheder og Brandassurandør J. P. Bech – kom
Vilhelm Bergsøe i Huset hos Professor M. Hammerich, Bestyrer af
Borgerdydskolen paa Christianshavn. Han havde først frekventeret det v. Westenske
Institut, „Bohrs Skole“, men da det var blevet bestemt, at han skulde
studere, mente hans Fader og Morfader, at det vilde være til Gavn for
hans Udvikling og give ham mere Ro til Skolearbejdet, naar han blev
Pensionær hos Prof. Hammerich samtidig med, at han indtraadte i dennes
Skole. For den elleveaarige Dreng, der følte sig inderlig knyttet til sit
Hjem og til „den gamle Fabrik“, betød dette en frygtelig Forandring. Det
forekom ham som en Forvisning, „en Gaaen i Landflygtighed til ukendte
Egne“, og Skilsmissen blev ham ubeskrivelig tung. Ikke heller skulde de
nye Forhold, hvori han kom, hjælpe ham over hans Sorg. Martin
Hammerich nød stor Anseelse som en begavet Æstetiker og udmærket Skolemand,
men hans Tid var for optaget til, at han kunde vaage over hver enkelt af sine
talrige Skolepensionærer. Tonen mellem Drengene indbyrdes var derfor ligesaa
slet, som den havde Ord for at være paa Herlufsholm og paa Sorø Akademi.
Det vil med andre Ord sige, at de „store“ kunde uhindret mishandle de
„smaa“, og for et sart og følsomt Barn var dette Skoleliv hverken mere
eller mindre end en utaalelig, daglig Lidelse. En ukontrolleret Læsning af
den tyske Digter Hoffmanns hyperfantastiske Noveller gjorde yderligere
Fortræd, og der kom et Tidspunkt, hvor den tolvaarige Dreng var saa
dybt deprimeret, hans Fantasiliv saa sygelig opstemt, at kun et betimeligt
Landophold hos en af Onklerne, der ejede Godset Valbygaard ved Slagelse,
frelste ham fra en Sindssygdom. Han kom sund og stærk hjem, og da han kort
Tid efter vendte tilbage til Skolen og Pensionatet paa Christianshavn, var
han bleven Herre over de sygelige og overspændte Ideer og havde endogsaa
faaet Kræfter til at tage en herlig Revanche over en af Skolens store
Drenge, „lange Nik“, der havde været hans ondskabsfulde og ubarmhjærtige
Plageaand.
Fra Samlivet med Lærere og Kammerater i den christianshavnske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
