Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bergsøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Fader fandt ikke Behag i denne Plan, der jo nok kunde
forekomme usikker og forvoven, og han fik ham overtalt til at begynde paa
det medicinske Studium. Vilh. Bergsøe hørte nu en kort Tid Forelæsninger
over Anatomi, Fysiologi o. s. v., men han mærkede snart, at det gik ikke
med dette Studium, og at der aldrig vilde blive en dygtig Læge af ham,
og en Dag tog han Bladet fra Munden og fortalte sin Fader, hvordan det
stod til. Da denne Sag var bragt i Orden, kastede han sig med fornyet
Iver og Interesse over sine naturvidenskabelige Studier, og i Aaret 1860 tog
han Magisterkonferens i Zoologi med Entomologi som Hovedfag.
Efter at denne videnskabelige Prøve var aflagt, tænkte Bergsøe endnu
paa at realisere sin Plan om at drage over til Brasilien; men J. C. Schiødte
raadede ham alvorligt derfra og bad ham langt hellere rejse til Italien og
fortsætte sine Studier dér, og dermed var den unge Naturforskers Længsel
vakt efter bella Italia.
Helt eneraadende havde de naturvidenskabelige Interesser dog ikke
været. I den nærmeste Tid før Magisterkonferencen blev tagen, havde Bergsøe
havt ret stærke Anfægtelser af vaagnende Tilbøjelighed til at blive Digter,
og han fortæller derom i sine Erindringer: „Bedst som jeg kunde sidde,
studerende paa Frøer og Salamandriner, dukkede et eller andet hjemligt
Billede op i mit Sind, bemægtigede sig min Tanke, og inden jeg vidste et
Ord af det, havde jeg Blyanten i Haanden og begyndte at forme det til
Vers. Jeg kunde ikke læse, jeg havde ingen Ro, før Digtet var færdigt, og
naar jeg endelig havde faaet det saa formfuldendt, som det var mig muligt,
syntes jeg, at jeg slet ikke havde formaaet at udtrykke det, jeg følte, og
Digtet vandrede ned i min Skuffe. Men Ulykken var, at denne Skuffe fik
flere og flere Gæster, og endskønt jeg mindst af alt tænkte paa at
fremtræde som Digter, tog Digtertrangen dog stadig til, og Lysten til
Examensstudiet forsvandt i samme Maal. Det var en Kamp mellem den realistiske
Viden og den romantiske Given sig hen i Øjeblikkets Stemninger, som lidt
efter lidt virkede saa forstyrrende paa mig, at jeg ikke ret vidste, om jeg
var skabt til Naturforsker eller til Lyriker“.[1] I den samme Periode sendte
Bergsøe til en nærstaaende Ven et Digt „Med en Flagermus“ (funden i
Kronborg Kasematter), og det hedder heri:
„– – –
Herlig er Nattens bestjernede Himmel,
Men den lyse Dag er vist lige saa skøn;
Følge med Fuglenes jublende Vrimmel,
Det er mit Ønske, min højeste Bøn.
Dog, de foragte det fattige Dyr.
Jeg er ej Selskab for jublende Fugle,
Derfor jeg flygter, naar Morgenen gryr,
Ned i min gravmørke Hule.
Han, som mig sender, det samme just tænker,
Ønsker tidt at sværme i Sangernes Lag,
Ønsker at sprænge de trykkende Lænker
Og at flyve højt i den solklare Dag.
Ak, men han føler sig ensom, forladt,
Tonernes Fugle med Vingerne hænge,
Modløs og famlende slaar han kun mat
Lyrens guldsnoede Strænge.
Fredsæle Nat! Naar med lysende Kloder
Venligt Du har smykket din hvælvede Bo,
Naar som en ung, som en lykkelig Moder
Jordens travle Børn Du har lullet i Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
