Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bergsøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad Vilhelm Bergsøe stilfærdigt siger i denne Introduktion til sin første
Digtsamling, gjælder paa en vis Maade om alt, hvad han har skrevet. Han
er først og fremmest sig selv. Han er ikke „udenlandsk“, og han gjør ikke
Fordring paa at bane nye Veje. Men baade som Romanforfatter og Lyriker
staar han fuldkomment frit og selvstændigt, og saaledes er hans Standpunkt
vedblevet at være.
Efter de ovennævnte første Arbejder fulgte Romanen „Fra den gamle
Fabrik“, der udkom 1869, og som Bergsøe havde skrevet – eller rettere
dikteret – under et nyt Ophold i Italien, hvor han atter søgte Lindring for
sin Sygdom. (5te Udgave af denne Roman udkom 1895). Sit novellistiske
Forfatterskab fortsatte han nu med „I Sabbinerbjergene“ (1871, 2den
Udg. 1884), „Bruden fra Rørvig“ (1871, 3die Oplag 1884),
„Gjengangerfortællinger“ (1871, 2den Udg. 1872), „Italienske Noveller“
(1874, 2den Udg. 1896), „I Skumringen“ (1876), „Hvem var han, et
Livsbillede“ (1878), „Fra gamle Dage“ (1885) og „Fra sollyse Strande,
Naturnoveller og Fortællinger“ (1886). I Aarene 1872 og 1873 udkom
desuden de to nye Digtsamlinger „Hjemve“ og „Blomstervignetter“ (3die
Udgave henholdsvis 1893 og 1897), og 1877 udsendte Bergsøe sit store
Værk: „Rom under Pius den Niende, Skizzer og Skildringer“. – I
Mellemtiden var det lykkedes Lægerne saa nogenlunde at faa Bugt med
Øjensygdommen.
En overvejende Del af Vilhelm Bergsøes Digtning har havt sit Udspring
under Italiens Himmel, og dette Land har havt større Betydning for ham
end vistnok for nogen anden dansk Digter. Undtager man Romanen „Fra
den gamle Fabrik“, med dens særegne, hjemlig hyggelige Skildringer,
skrevne paa Basis af Forfatterens Barndomsindtryk, er det utvivlsomt de
italienske Noveller, der staar højest i hans Produktion. Selve „Fra Piazza
del Popolo“, Hovedværket i hans Romandigtning, er jo mere end halvvejs
italiensk. Denne Roman har fundet saa stor Udbredelse, at den i Tidens
Løb er udkommet i 9 Oplag, deriblandt en Pragtudgave med Illustrationer
af Erik Henningsen (1894) og flere Folkeudgaver.
Med Motiv fra Christiansborgs Brand 1884 skrev B. „Oktober-Natten“,
en Digtcyklus, med Illustrationer af Erik Henningsen, der udkom 1892.
Til Bergsøes skjønliterære Produktion i de seneste Aar hører desuden
„Sandhedens Mænd“, et Nutidsdrama (1894), og Fortællingen „Falskmøntneren“
(1900), to Arbejder, der er mærkeligt svage, og hvoraf det førstnævnte
hellere burde have været uskrevet. Det indeholder en forunderlig Blanding
af nærgaaende og grovkornet Satire og hyperromantisk slyngede
Begivenheder med italienske Banditer og knuste Jærnbanetog, der kommer som
Nemesis over de slette og foragtelige Mennesker i dette „Nutidsdrama“.
Fuld Oprejsning har Digteren imidlertid taget ved sine senere udgivne
Livserindringer I-III: „De forbistrede Drenge“ (1898), „Krigen og Koleraen“
(1900) og „Studenterleben og Studieliv“ (1903). I Rigdommen af morsomme
og karakteristiske Iagttagelser ikke mindre end i Fremstillingens klare og
levende Form gjenfinder man her nogle af Vilhelm Bergsøes bedste
Egenskaber som Fortæller.
Ved Siden af sin betydelige og omfangsrige Virksomhed som skjønliterær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
