- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:519

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. F. Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dette er selvfølgelig det rette Grundlag for den historiske Roman, og det
er H. F. Ewald aldrig veget bort fra. Med sin store Samvittighedsfuldhed,
sin Pietet for det overleverede, har han undertiden kunnet dykke saa langt
ned i de gamle Aktstykker, at deres Mangfoldighed er kommet til at tynge
paa Fremstillingen, men det er da ogsaa lykkedes ham at skabe en
Tidsfarve, en Kolorit over de Interiører og Omgivelser, hvori Handlingen spiller,
der giver hans historiske Fortællinger betydeligt Værd ogsaa som gamle
Kulturbilleder.

„Svenskerne paa Kronborg“ efterfulgtes 1871 af „Den skotske Kvinde
paa Tjele
“ (6te Oplag 1898), en af H. F. Ewalds allerbedste Bøger, vægtig
baade i Indhold og Fremstilling; derefter fulgte „Knud Gyldenstjerne
(1875), „Niels Brahe“ (1877),
Anna Hardenberg“ (1880,
6te Udgave 1902), „Valdemars-
Toget
“ (1884), „Dronningens
Jomfruer
“ (1885), „Niels
Ebbesøn
“ (1886),
Griffenfeld“ (1888), „Caroline
Mathilde
“ (1890), „Clara Bille
(1892).

illustration placeholder
H. F. Ewald.


Foruden denne
overordentlig frodige Produktion paa den
historiske Romandigtnings
Omraade har H. F. Ewald fortsat
Rækken af sine
Nutidsfortællinger, der har bragt gode og
værdifulde Bidrag til dansk
Literatur, om end de senere Bøger
indenfor denne Genre vel næppe
staa fuldt paa Højde med
„Valdemar Krones Ungdomshistorie“.
1869 udkom „Hvad Ellen vilde“,
1873 „Agathe“ og „Mindre
Fortællinger“, 1878 „Blanca“ og „Nyere Fortællinger“, 1880 „Smaafortællinger“
og 1881 „Georg Reinfeldt“, der giver Livsbilleder fra vor egen Tid, altid
sete og belyste fra en moden og nobelttænkende Mands Synspunkt.
Størsteparten af disse Skrifter, og særlig de historiske Romaner, er udkommen i
mange Oplag – ikke faa af dem tillige i engelsk, tysk og svensk
Oversættelse.

H. F. Ewald flyttede fra Helsingør til Frederiksborg og derfra i 1874
til Kjøbenhavn, hvor han levede, indtil han for nogle Aar siden tog fast
Ophold i Fredensborg. Indtil sin høje Alderdom har den gamle Digter
bevaret sin Produktionsevne saa godt som usvækket, og af hans Arbejder fra
de senere og sidste Aar kan endnu nævnes: „Leonora Kristina, Billeder
af en Kongedatters Liv“ (1895), „Liden Kirsten. En Kjærlighedshistorie
fra Kong Hans’ Dage“ (1896), „Christian den Anden“ (1898), „Daniel
Rantzau, Billeder fra den nordiske Syvaarskrig“ (1899), „Jens Glob den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free