Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennembrudsliteraturen - Georg Morris Cohen Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enhver Bevægelse – i Kunst og Literatur som paa et hvilket som
helst andet Omraade – har sine Grænser, indenfor hvilke Udfoldelse,
Stigning og Tilbagegang finder Sted. Mod Slutningen af Tredserne var en
stor og rig Blomstringstid i dansk Digtekunst løben til Ende; paa faa
Undtagelser nær var de Stemmer, der nu lød, kun at regne som matte
Efterklange fra den store Tid. Ingen, der vilde se og dømme uhildet, kunde
være blind for, at der trængtes til nyt og friskt Blod, nye Impulser, nye
Synsmaader, nyt Liv. Faren for, at der skulde løbes Storm og øves Vold
paa nogle af de gamle Idealer – eller paa den hele idealistiske
Livsanskuelse, der havde præget de foregaaende Slægtled – var i og for sig
ikke større end den Fare, som maatte være forbunden med, at vor Literatur
stivnede i forældede Former, uden en saadan Tilgang af nye Tanker og
friske Kræfter, som krævedes for at bryde den andre Baner og derigjennem
fornyet Blomstring. Det gediegne og betydelige fra den gamle Tid skulde
sagtens blive staaende urokket – der maatte kun skaffes Plads ved Siden
af til det ny; thi hvad der skal leve og trives, taaler ingen Standsning.
Med Aaret 1871 indlededes i den danske Literaturs Historie en saadan
ny Epoke, den, som man har kaldet Gjennembrudsliteraturen.
Dens Maal og Midler, saaledes som de formuleredes af den nye Periodes
Banebryder, var „at aabne Døren indefra“. „... Hovedopgaven vil blive,“
hed det, „gjennem en Mangfoldighed af Kanaler at lede de nye
Strømninger, der have deres Udspring i Revolutionen og Fremskridtsidéerne, her ind
og standse Reaktionen paa de Punkter, hvor dens Opgave historisk er endt ...“
Vi havde hidtil været for tilfredse med vort eget og for tilbøjelige til at
sætte Skodder for Vinduerne, naar vi syntes, at Vejret brød for stærkt paa
ude i Verden. Ulykkesaaret 1864 havde belært os om vor politiske Afmagt,
men den haarde Hjemsøgelse, der nødvendigvis i de første Aar efter
Katastrofen maatte virke knugende og trykkende, aabnede ikke strax vort Syn
for, at vi ikke længer turde være os selv nok. Følelsen, deraf vaagnede
forholdsvis langsomt, men én Gang vakt, steg den til Gjengjæld med
en Fart og Styrke, der gjorde de følgende Decennier til en
Gjenoprejsningens Tid. Og det bør ikke glemmes – hvor stærke Anker der end fra
andre Synspunkter kan rettes mod „Gjennembruddets Mænd“ – at den
nye Literaturperiode, der indledes i Begyndelsen af Halvfjerdserne, er et
mægtigt Led i den hele Fremskridtsbevægelse, paa Aandslivets saavel som paa
mangfoldige praktiske Omraader, der kjendetegner de sidste tredive Aar, i
hvilke dog ikke lidet er vundet i indre Fremgang og Væxt til Erstatning
for de Landsdele, der tabtes.
I November Maaned 1871 begyndte Georg Brandes sine
Forelæsninger paa Universitetet over første Del af sine „Hovedstrømninger i det
19de Aarhundredes Literatur“.
Georg Morris Cohen Brandes, der er udgaaet fra en begavet
og anset jødisk Kjøbmandsfamilie, er født i Kjøbenhavn den 4de Februar
1842. Han blev Student med Udmærkelse 1859, tog Aaret efter Filosoficum
ligeledes med Udmærkelse, vandt 1862 et fint Accessit for Besvarelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
