- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:530

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Morris Cohen Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Piece „Forklaring og Forsvar“. – Med en forbavsende Produktivitet
fuldførte han i disse Aar de første fire Dele af „Hovedstrømningerne“:
Emigrantliteraturen“ (udk. 1872), „Den romantiske Skole i Tyskland“ (1873),
Reaktionen i Frankrig“ (1874) og „Naturalismen i England“ (1875).
Sammen med Broderen Edvard Brandes stiftede G. B. i 1874
Maanedsskriftet „Det nittende Aarhundrede“, der blev Bevægelsens Arena [1], og
omkring ham sluttede sig en Falanx af literære Talenter, der vilde træde
de nye Veje, som deres Høvding og Fører havde vist dem.

Bevægelsens Fart stoppedes ikke ved den Omstændighed, at Georg
Brandes i 1877 foreløbig forlod Danmark. Fra et æstetisk og videnskabeligt
Synspunkt kunde der kun være én Mening om, at han maatte være
selvskreven til at blive Hauchs Efterfølger som Professor i Æstetik, og denne
Betragtning fandt ogsaa sit Udtryk i en Adresse, der overraktes ham
forinden hans Bortrejse, og hvori der bragtes ham en uskrømtet Tak for
hvad han havde udrettet for dansk Aandsliv. Blandt 45 Underskrivere
fandtes de betydeligste danske Videnskabsmænd og Universitetslærere. Men
de styrende nærede andre Anskuelser, og af politiske og religiøse Grunde
foretrak man at holde Universitetets æstetiske Lærestol ubesat. – Kort før
Afrejsen havde G. Brandes udsendt de to betydelige Skrifter: „Søren
Kierkegaard
“ og „Danske Digtere“; det sidstnævnte Arbejde indeholder
Monografier af Hauch, Bødtcher, Chr. Winther og Fr. Paludan-Müller og er noget
af det fineste og kjærligste, han har skrevet. I henved sex Aar var Georg
Brandes derefter bosat i Berlin, og i dette Tidsrum udgav han følgende
Værker: „Esaias Tegnér“ (1878), „Benjamin Disraeli“ og „Lasalle
(1881), „Den romantiske Skole i Frankrig“, 5te Bind af
„Hovedstrømningerne“ (1882). I 1883 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, efter at
der var sikret ham en fast Aarsindtægt som en Slags privat Professorgage,
og af hans Produktion i de nærmeste følgende Aar maa nævnes:
Mennesker og Værker i nyere evropæisk Literatur“ (1883), „Det moderne
Gjennembruds Mænd
“ (s. A.), „Berlin som tysk Rigshovedstad
(1884-85), Festskriftet „Ludvig Holberg“ (1885), „Indtryk fra Polen
(1888), „Indtryk fra Rusland" (s. A.) og „Essays«, I–II, indeholdende
Skildringer af danske og fremmede Personligheder (1889).

Som Forkæmper for „den frie Forskning og den frie Tanke“, som
Omstyrter af saa mange gamle Idealer og Banebryder for nye, bærende
Ideer i Liv og Literatur var det umuligt andet, end at Georg Brandes i lige
høj Grad maatte blive betragtet som en Fordærver og en Velgjører, ganske
efter det Standpunkt, hvorfra man saa ham og hans Gjerning. Men dette
Standpunkt har, vel at mærke, kun i de sjældneste Tilfælde været uhildet og
neutralt. Det blev det saa sjældent alene af den Grund, at G. Brandes
vedblev at være Polemikeren og Agitatoren, den, der hensynsløst æggede til
skarp Modstand ikke mindre end til blind Forgudelse.

Som alt, hvad der overhovedet lever stærkt og frugtbart, har ogsaa
den Brandes’ske Bevægelse og „Gjennembrudsliteraturen“ havt sine


[1] Til at begynde med fandt den nye Literatur sit Organ i „Nyt dansk Maanedsskrift“,
1870-74, udg. af Vilh. Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free