Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Morris Cohen Brandes - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schandorph, Erik Skram. De er hinanden saa ulige som vel muligt, og
deres Betydning som Gjennembrudsmænd er højst forskjellig. Der er andre
moderne danske Digtere: Henrik Pontoppidan, Karl Gjellerup, Herman Bang,
P. Nansen o. fl., der ligesaa nøje tilhører Gjennembruddet i vort Lands Literatur,
fordi de har fæstnet dette Gjennembrud og ført det videre frem. Men de
fem Navne – tillige med Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen – staar
samlede i G. Brandes „Det moderne Gjennembruds Mænd, en Række
Portræter“ (1883)[1]; de var Foregangsmændene, og det falder derfor naturligt
at omtale dem som en Gruppe for sig.
Vækkede af de samme Stormsignaler, udgaaede af den samme „Skole“,
er de dog absolut uensartede i deres Støbning. Den ene en Lyriker,
svulmende af Naturkraft, skiftende i Stemninger som selve Havet, med Geniets
Evne til at finde og mønte det reneste Guld, men bevægende sig i et ideligt
vexlende Op-og-Ned, saa at der stundom blandede sig Slakker mellem Guldet.
Den anden en sær og fin Kunstner, der berigede Sproget med en ny, malerisk
og stemningsmættet Stil, der helt og holdent var hans egen, men som fandt
Efterlignere, der langt fra var Mesteren værdige. Den tredie en fin og
lydhør Kritiker og Skuespilforfatter, bag hvis bitre Vid og kølige Fornemhed
der laa dyb Menneskekundskab og ofte en Medfølelse, som Modstanderne
forsætlig lukkede øjnene for. Saa en robust Folkelivsskildrer, med
klingende Latter og djærve Ord, Realisten blandt Realisterne, og endelig en lidet
frugtbar, men opmærksom Iagttager, der kun ydede enkelte Bidrag til den
nye Literatur. Den blandt disse Gjennembrudsmænd, som stærkest fæstede
Opmærksomheden paa sig, var
Holger Drachmann.
Fadt 9. Oktbr. 1846. – Drengeaarene. – Planer om at blive Søkadet. – Student. –
Marinemaler. – Rejseliv. – Debutbogen „Med Kul og Kridt“. – „Digte“, 1872. – „I Storm
og Stille“. – „Dæmpede Melodier“. – Ny Udenlandsrejse. – Romanen „En Overkomplet“. –
„Ungt Blod“. – „Tannhaüser“. – „Derovre fra Grænsen“. – „Sange ved Havet“. –
„Ranker og Roser“. – „Ungdom i Digt og Sang“. – „Paa Sømands Tro og Love“. –
„Prinsessen og det halve Kongerige“. – „Østen for Sol og Vesten for Maane“. – Nyt
Ægteskab. – Havblik. – Paa Skagen. – „Lars Kruse“. – „Tordenskjold“. – Oversættelse af
Byrons „Don Juan“. – Nomade- og Rejseliv. – „Vandenes Datter“. – „Gamle Guder og
nye, af Svend Trøst.“ – Forandrede Signaler. – „Skyggebilleder: „Ostende–Brügge“.
– Den danske Bevægelse. – Nyt Ophold i Udlandet. – „Dybe Strenge“. – „Fjeldsange og
Æventyr“. – „Danmark leve!“ – „Alkibiades“. – „Med den brede Pensel.“ – „To
dramatiske Digte“ („Esther“ og „Tyrkisk Rococo“). – Æventyrdramaet „Tusind dg én Nat“. –
Tilbagevenden til Ungdomsidealerne. – „Sangenes Bog.“ – „Forskrevet –“. – Dramatiske
Arbejder. – „Strandby Folk“. – „Der var engang –“. – Melodramerne. – „Vølund Smed“.
– Senere Produktion.
I Digtsamlingen „Ungdom i Digt og Sang“, som Holger Drachmann
udsendte 1879, findes et Digt „Efteraar“, hvori forekommer følgende Strofer:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
