Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han ovenikjøbet var indstillet, og krænket herover rejste Drachmann i
Sommeren 1870 til London for derovre at bryde sig Vej som Marinemaler.
Samtidig havde han nu og da grebet Pennen tilligemed Penslen. Fra
London skrev han Korrespondancer til „Dagbladet“, og derfra fulgte han
den fransk-tyske Krig og Kommuneopstanden i Paris. Ifølge sin egen senere
Skildring af Oplevelser fra disse Aar levede han selv som en Proletar, sov
„i Høvlspaaner hos en dansk Snedkersvend“ og delte i Soho-Square paa
de billige Spisekvarterer „mangen Ragout med franske Kommunard-
Flygtninge.“ Ikke saa underligt derfor, at Kommunarder og Socialister havde
hans varmeste Sympati. Under disse Forhold skrev han Digtet „Engelske
Socialister“, der første Gang stod at læse – under Mærket Mark Cole –
i Vilhelm Møllers „Nyt dansk Maanedsskrift“ (Novbr. 1871). Det var et
glødende Revolutionsdigt, men det aandede ikke blot en Agitators
flammende Veltalenhed; i Billedernes og Udtrykkenes malende Liv røbede det
fuldt saa meget den fødte Digter. Saa sikkert i Anslaget, og af saa stor
malerisk Virkning er Digtets første Strofer:
„Henover Byens Tage glide
de sidste Smil, de hendøende Rester
af Dagen og Solen. I Strømninger stride
vælter sig Flodens mudrede Vande,
og som indbuden Gæst til det smudsige Leje,
fra Havets, fra Nordsøens vaade Veje,
sænker sig Taagen over Byen, over Strømmen,
saa kommer Natten, Døden eller Drømmen!
I Læ for Vinden, i Ly for Taagen,
omkring et Kulbaals ulmende Gløder –
rapsede Varer derhenne fra Krogen,
hvor Købmanden losser de drægtige Skuder, –
sidder et Selskab. Sod paa Skjorten,
knudrede Arme, en tretten, fjorten
Stykker af dem, der lossede Skuden:
Angelsachsernes Blod ruller under Huden.
De mumler dæmpet og suger paa Piben,
Øllet gaar om i de klinkede Kander,
der er Noget paa Færde, man vil ud af Kniben,
man har Noget paa Hjerte, vil Nogen paa Livet;
men skønt Armen dirrer, og Pulsen banker,
mangler man Ord for de mange Tanker;
der er Galskab nok, men System er der ikke.
Da rejser en Mand sig med funklende Blikke.
– – –“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
