Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Brügge) – og Digteren tager her et skarpt Standpunkt mod
Strømningerne udefra, mod alt det „importerede“ Væsen, som han anser for noget
lutter ondt og fordærveligt. Han bliver nu udpræget national, udpræget
hjemlig og folkelig; han vender sig med de bitreste Anklager og
Beskyldninger mod „Evropæerne“, og i en samtidig Dagbladsartikel hævder han med
Styrke, at han har „Jordbundsrødder“ fælles med Carl Ploug – med hvem
han et Par Aar i Forvejen har været i den heftigste Fejde. Det var med
andre Ord et fuldkomment, eklatant, men – som det skulde vise sig –
ingenlunde ulægeligt Brud med „det literære Venstre“.
I andet Afsnit af sin Essay, dateret 9de Oktober 1896 – Digterens
5Oaarige Fødselsdag – har Georg Brandes med en egen fin Stilfærdighed
karakteriseret Drachmanns skiftende Stadier: „... Han – Skyskraberen,
Skysamleren, Skysplitteren“ – siger Brandes – „var hidsigt ung fra 1872
til 77, havde sin modnere Ungdom fra 1878–1883, blev pludselig
overmaade alderstegen og det med alle Alderdommens næstbedste Egenskaber
(Fromhed, Forandringshad, Afholdenhed, Tilfredshed med det Bestaaende)
ogsaa med nogle af dens mindre gode, som en vis senil Vredagtighed, fra
1883–87, hvorpaa der med Aaret 1888 dagedes en ny, rigere, morsommere
Ungdom i hans Indre, der stadig holder ved og trods hans øjeblikkelige
Overanstrengthed synes uopslidelig. Hvem kan desuden undre sig over, at
den Mand har Tidsrum af Overanstrengthed, som 50 Aar gammel har 46
Bind bag sig, deriblandt ikke mindre end tretten Samlinger af lyriske Digte
og sytten Skuespil ...“[1]
I „Dybe Strenge, Digte og Sange“, der udkom 1884, gjentager
Drachmann paa Vers det væsentlige af, hvad han har sagt paa Prosa i
„Ostende–Brügge“. I Stedet for „King Mob“ er det brede Borgerskab
blevet Mønster og Forbillede; Digteren maner til Forsoning og Fred, og i
varme Ord priser han Hjemmet og Arnens hellige Ild. Den samme
Grundtone, hjemlig og patriotisk national, klinger gjennem hans nærmest følgende
Digtninger, „Smaa Fortællinger, ældre og nye“ (1884), „Fjældsange
og Æventyr“ (1885), der indeholder Æventyrskuespillet „Der var engang –“,
som senere skulde opnaa saa stor Scenelykke, og atter i „Danmark leve!
Blade fra en Rejse paa begge Sider af Grænsen“ (1885, 2det Opl.
s. A.), en Art Gjentagelse af „Derovre fra Grænsen“, men langt fra saa
umiddelbart udsprungen af Stemning og Inspiration. – 1886 udkom
„Alkibiades eller Grækere i Forfald, et tragisk Drama i fem
Handlinger“, der hører til Digterens svagere Arbejder, og Aaret efter den store
„Kunstner-Roman“: „Med den brede Pensel“, hvori der er langt mindre
af Handling, Figurtegning, og hvad andet der hører til en Roman, end
lange, indgaaende Betragtninger over Kunst og Literatur, som oftest med
fremtrædende polemisk Tendens.
Der havde været noget af en Nedgangsperiode i disse sidste Bøger, og
de havde heller ikke vakt synderlig Opmærksomhed, men Digteren fik
Oprejsning med sit næste Arbejde: „To dramatiske Digte“ (1888),
indeholdende „Tyrkisk Rococo“ (opført under Titlen „Ved Bosporos“) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
