Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personligt arbejdede Jacobsen. Hans næsten sygeligt udviklede Selvkritik i Forening
med hans legemlige Svaghed sammensværgede sig atter og atter mod ham;
det var, som om han altid med Angst satte sig til Arbejdet, og ofte med
Ugers og Maaneders Mellemrum Blad for Blad blev Romanen til; det er
ikke før i det sidste Aar, at der kommer Flugt og Fart over Værket, saa
at det endelig føres frem mod sin Fuldendelse.
Efter at Jacobsen i Slutningen af Maj 1878 var vendt tilbage til Thisted,
fik han et nyt, stærkt Sygdomsanfald, en ny Blodspytning, der efterfulgtes
af flere Ugers Sygeleje. Henimod Eftersommeren bedredes hans Befindende,
og i September gik Rejsen atter sydpaa; Vinteren igjennem og det følgende
Foraar syntes Helbredstilstanden at holde sig nogenlunde tilfredsstillende;
men som Ovenstaaende Tal udviser: kun 7 Sider af Romanen blev skrevet
i Rom i Tiden fra Novbr. 1878 til April 1879.
Dog Tiden led – endelig: den 9de December 1880 udkom „Niels
Lyhne“. Roman. (324 Sider), kun faa Dage efter, at de sidste Blade
Manuskript var sendt fra Thisted over til Gyldendalske Boghandel.
Der er noget, J. P. Jacobsen selv særligt fremhæver ved denne Bog –
nemlig dens Danskhed. Han siger: „... Der er en Ting ved den, jeg
sætter megen Pris paa, nemlig det, at Personer, Karakterer og Aktion er
dansk og helt dansk paa alle Punkter; det kunde synes en ringe
Fortjeneste, men se en Gang omkring i Bog efter Bog, og se hvilke Bastarder
mellem en dansk Fantasi og fremmede Forbilleder, fremmede Opfattelser,
der hvert Øjeblik stikker frem. Hele Karakteranlæget, Udvikling, Hæmning,
Resignation, Nyliv: Alt er saadan som netop Danske er ...“[1]
Jacobsen gjør Ret i at fremhæve dette. Det er endogsaa en meget stor
Fortjeneste ved et Kunstværk, og ikke mindst ved et literært, at det er
gjennempræget af den Nationalitet, hvorfra det er udgaaet. At vi føler, det
er Kjød af vort Kjød og Blod af vort Blod. Dette er tillige af national og
kulturhistorisk Betydning. Det er al Ære værd at lære af det fremmede,
søge ny Befrugtning, videre Synskreds; men det staar ilde til, naar et
Lands Digtere og Kunstnere kun kan efterabe; naar de ikke selv har noget
paa Hjærte og kan sige det med deres egne Ord, med den Tale, som vi
bedst forstaar og holder mest af, fordi den er runden af hjemlig Jord.
Derfor er det ikke J. P. Jacobsens ringeste Ære, at han var en saa
god dansk Forfatter, og hans „Niels Lyhne“ en saa fuldpræget dansk
Roman.
Grundtone og Karakterer er det i lige høj Grad. Selve Hovedpersonen
først og fremmest. Niels Lyhne er saa ubeslutsom, saa famlende og tøvende,
ogsaa saa blød og vigende, at han derigjennem bliver en fuldblods hjemlig
Type og med et Tidsmærke, der fortrinsvis kjendtes et Slægtled tilbage. I
denne Niels Lyhne dukker meget af J. P. Jacobsens egen Skikkelse frem.
Der er først Fantasteriet som Dreng – og Drømmene. Og der er Tanken
om at blive Digter: „... Der skulde jo blive en Digter af Niels Lyhne,
og der havde i hans Livs ydre Betingelser ogsaa været nok, der kunde
lede hans Tilbøjelighed i den Retning, nok, der kunde gjøre hans Evner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
