Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Edvard Brandes.
Født 21. Oktober 1847. – Student 1865. – Magisterkonferens i østerlandske Sprog. –
Deltagelse i den literære Gjennembrudsbevægelse. – Medudgiver af „Det 19de Aarhundrede“. –
Literatur- og Teaterkritik. – Doktordisputats. – Filologi. – Dramaturg. – „Dansk
Skuespilkunst“ og „Fremmed Skuespilkunst“. – Dramatisk Produktion. – „Lægemidler“. –
„Gyngende Grund“. – „Et Besøg“. – „En Forlovelse“. – „Et Brud“. – „Asgerd“. –
„Under Loven“. – Fortællinger. – Senere dramatisk Produktion. – Publicist og Politiker.
En offentlig Personlighed, der Aartier igjennem har indtaget en
fremskudt Stilling som Politiker og Publicist, vil ikke let blive upartisk og
objektivt bedømt af sin egen Tid. Partistandpunktet vil uundgaaelig gjøre
sig gjældende, og selv hos Folk, der har en nogenlunde redelig Vilje til at
give Sandheden Æren, vil der dog altid være en Mængde Udenomshensyn,
som spiller med ind og udvisker eller forvirrer Portrætet. Dette har endogsaa
i ganske særlig Grad været Tilfældet for Edvard Brandes Vedkommende.
Og end ydermere: De, der kjendte mindst til hans Personlighed og hans
Digtning, har været allerhurtigst til at dømme derom, og disse Aarsager
skyldes det, at hans Forfatterpersonlighed – i alt Fald indenfor visse
Kredse – har været Gjenstand for megen og ofte helt snurrig Misforstaaelse.
Inderst inde er Edvard Brandes mest af alt en Lærd, en roligt nydende
Æstetiker og en højst aarvaagen, men stilfærdig Iagttager. Men hans Liv
har formet sig saaledes, at han fra de helt unge Aar fik en Agitators
Virksomhed i Literatur og Politik, blev en af Foregangsmændene i
Halvfjerdsernes Gjennembrudsbevægelse, var Medudgiver af „Det 19de
Aarhundrede“, blev Medlem af Folkething og Finansudvalg, var i en lang Aarrække
Medredaktør, senere Eneredaktør af Dagbladet „Politiken“ og gjorde sig
under denne sin mangeaarige politiske og publicistiske Virksomhed til
Talsmand for politiske og literære Anskuelser, der ofte var tilstrækkelig
yderliggaaende til at forskrække eller endogsaa „forarge“, og det hjalp derfor
lidet til at forsone Modstanderne, at disse Anskuelser saa umiskjendelig
var udsprungne af en ærlig og uegennyttig Overbevisning, der ikke kjendte
til at gaa paa Akkord.
Dette har man altfor haardnakket og forsætligt lukket Øjnene for, at
Edvard Brandes hele Virksomhed er præget af to Egenskaber: en ubøjelig,
retlinjet Vilje og en Uegennytte, som ikke hører til det almindelige. Der er
dog ingen Tvivl om, at en Personlighed med saa overlegen og alsidig Evne
og saa betydelig Aandsdannelse kunde have opnaaet en hvilkensomhelst
fremragende, officiel Stilling, han vilde have sat sig til Maal; men han
foretrak aldrig at bøje af, aldrig gaa Omveje, og hans personlige
Tilfredsstillelse blev først og fremmest den at sige alt, hvad han havde paa Hjærte,
og hvad der forekom ham at være det rette, og sige det netop saaledes,
som han havde Lyst til at sige det. Hvor fjærnt man end staar Edvard
Brandes i Livssyn og Anskuelser, er det kun simpel Retfærdighed at
erkjende dette.
Men netop en saadan Uafhængighed og den dermed forbundne
Hensynsløshed skaber talrige Modstandere, og under Støjen og Uroen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
