Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybeste Interesse var fra hans Drengeaar Teatret. Der foresvævede ham
saadan noget som at blive Skuespiller og udføre Karakterroller. Han vidste
saa godt, hvorledes de skulde spilles, at han indbildte sig, han kunde spille
dem. Det var Skuespilkritikeren og Skuespilforfatteren i ham, der søgte sin
Vej og ikke straks fandt den; thi han tænkte hverken paa at blive Digter
eller Kritiker. – Rationelt og logisk, som han var anlagt, gav han sig ind
paa Sprogstudiet, studerede Sanskrit, de semitiske og de forskjellige
indogermanske Sprog, interesserede sig især for den sammenlignende Mytologi
og bragte det snart saa vidt, at han læste Indisk som Andre Tysk eller
Fransk ...“[1]
Den stærke literære og politiske Gjæring i Begyndelsen af Halvfjerdserne
tog ham imidlertid hurtig fangen og førte ham bort fra Studerekamrets
Fred midt ud i Brydningerne. Han var tillige en praktisk Natur med
organisatorisk Evne, skarpt og sikkert Blik til at bedømme Forhold og
Personer, og han havde især en ubetvingelig Lyst til at hugge tværs igjennem,
hvor Vrøvl og Svaghed eller Vankelmod spærrede for Fremskridtet. Saa blev
han i hine Kampaar en af de ivrigste og paalideligste Stridsmænd paa
yderste venstre Fløj. I 1880, Aaret efter at han havde erhvervet
Doktorgraden, valgtes han ind i Folkethinget som Repræsentant for
Langelandskredsen.
Sin kritiske Produktion begyndte Edv. Brandes 1871 som
Teateranmelder (under Mærket Spectator) i „Illustr. Tidende“; et Par Aar efter
iværksatte han sammen med Broderen Udgivelsen af den literære Bevægelses
Hovedorgan „Det nittende Aarhundrede“, og i de nærmest følgende Aar
var han flittig Medarbejder ved „Morgenbladet“, senere ved Ugebladet
„Ude og Hjemme“, hvor han hovedsagelig skrev Teaterkritik.
Sine første Bøger udgav Edv. Brandes 1880 og 1881 Det er de
kritiske Studier og Portræter: „Dansk Skuespilkunst“ og „Fremmed
Skuespilkunst“, der i lige høj Grad vidner om dramaturgisk Indsigt og
Skarpsyn og fængsler ved klar og levende Fremstilling. Samme Aar som „Dansk
Skuespilkunst“ udkom ogsaa Edv. Brandes første dramatiske Arbejde:
3 Akts Skuespillet „Lægemidler“ (opført paa det kgl. Teater første Gang
15. Maj 1881). Det er i flere Henseender mønstergivende for hans
Skuespildigtning. Formen er knap og sammentrængt; der er saa at sige intet
overflødigt Ord, Handling og Situationer udvikler sig med Stræng
Konsekvens, og indenfor den begrænsede Ramme skildres et Stykke Nutids- og
Hverdagsliv, der virker med Sandhedens Styrke. Det er Mennesker, som vi
kjender, og saaledes som vi hver Dag ser dem omkring os, hverken værre
eller bedre. Og det er Hverdagskonflikter, der afgjøres, men netop Saadanne
Konflikter betinger Lykke eller Ulykke for Nutidsmennesker, og det bliver
altsaa vort eget og vore nærmestes Liv, som Forfatteren ruller op for os.
„Lægemidler“ er som alle Edv. Brandes Skuespil fast og sikkert
komponeret, men det har den Svaghed, at Ledemotivet: Kampen mellem
Homøopati og Allopati ikke i tilstrækkelig Grad kan fængsle Tilskuerne. Man
forstaar, at disse to stridende Lægemetoder er brugt som en Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
