Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elisabeth.
Nej, der er intet andet.
Reimert.
Nu imorgen flytter jeg herfra. Men du bliver her de Par Maaneder – til du skal giftes.
Elisabeth.
Par Maaneder!
Reimert.
Ja, jeg har tænkt over Sagen, og det er vist det bedste. Hvad kan det hjælpe, at
vi to nu stifter Hus sammen – for den korte Tid. Jeg har ogsaa talt med Herning.
Elisabeth.
Og du synes om ham?
Reimert.
Rigtig godt. Du skal ikke undre dig over, at jeg i Førstningen tog saa forskrækket
mod den Forlovelse. For den kom da over mig som et Uvejr.
Elisabeth.
(leende).
Ligesom over mig selv.
Reimert.
Netop. Og naturligvis gjorde jeg mig allehaande Betænkeligheder – mest fordi du
er saa ung. Men naar du holder af ham – (ængstelig) og du er ganske vis derpaa?
Elisabeth.
Naar du ikke længer er vred, vil jeg være saa ubeskrivelig lykkelig.
Reimert.
Saa drikker vi iaften de Forlovedes Skaal i Champagne.
Elisabeth.
Der er ingen Far som du paa Jorden.
– – – –
Elisabeth.
Og du er slet ikke længer bedrøvet, Far!
Reimert.
Jeg var det kun, fordi jeg ikke kunde hjælpe dig – og fordi jeg ikke troede
ham istand dertil.
Elisabeth.
Det kan han.
Reimert.
Det vil jeg haabe. – Men husk det – hvis engang, tidligt eller sent – der
kommer en Time – hvor du føler dig ensom eller ulykkelig – fordi han maaske ikke
forstaar dig med Overbærenhed eller ikke holder nok af dig – jeg sætter det blot – da
vil jeg, saalænge der er Gnist af Liv i mig, være den, der vil undskylde og forsvare
dig, tilgive dig alt, hvad andre fordømmer – og se det gode i enhver Ting, som Livet
tvinger dig til.
Elisabeth.
Min egen Far!
Reimert.
For ser du, Elisabeth – selv om Forældre ikke magter at skabe Lykken for deres
Børn, saa kan de dog maaske staa dem bi i Ulykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
