Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes - Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det skinner ogsaa igjennem i hans Novelleproduktion, hvor Figurtegning
og Replikskifte bærer Prisen, medens de beskrivende Partier ofte er helt
skitsemæssig eller overfladisk behandlede, som om Forf. ikke havde givet
sig Stunder til Fordybelse deri. Hans første episke Arbejde er Fortællingen
„En Politiker“ (udkommet 1889), der nærmest maa betegnes som et
novellistisk Indlæg i Dagens politiske Strid; i 1898 fulgte „Lykkens
Blændværk“, en dygtig og alvorlig Bog, med et noget bittert og pessimistisk,
men ogsaa sørgmodigt Syn paa Livets og Lykkens Forfængelighed, og
endelig 1899 Romanen „Det unge Blod“, der – tilsyneladende uden
nogen bærende Ide – skildrer en ung Mands erotiske Oplevelser.
Indtil den sidste Tid har Brandes fortsat sin dramatiske Produktion.
Paa Dagmarteatret er opført „Primadonna“ (Sæsonen 1901-02), „Udenfor
Loven“ (1902-03) og „Haardt imod Haardt“ (1903-04). Desuden
foreligger fra s. A. „Vera“, et Nutidsskuespil i 4 Akter. – Et interessant
og betydeligt dramaturgisk Værk er „Holberg og hans Scene“ (udkommet
1898), og endelig udgav Brandes l902 „Jesaja“, oversat fra Hebraisk.
Det er en omfattende og mangesidig æstetisk Produktion, og det vidner
om ganske ualmindelig Arbejdsevne, naar Edv. Brandes ved Siden deraf
Aartier igjennem har kunnet virke som Publicist og Politiker, tilmed altid i
de mest udsatte Stillinger, hvor det gjaldt om at staa for Skud og selv
skyde med skarpt. Indtil Brandes ved Nytaar 1905 fratraadte som Redaktør
af Dagbladet „Politiken“, har det ikke været hverken nogen rolig eller
magelig Position. Men hvor megen Modstand Edv. Brandes end kan have
vakt omkring sig under sin mangeaarige offentlige Virksomhed, saa vil dog
alle, der er traadt i nærmere Berøring med ham, være rede til at erkjende
hans fuldkomne Mandighed og Aabenhed baade i Antipati og Sympati. Og
dette hører med til de mest udprægede Træk ogsaa i hans dramatiske og
episke Forfatterskab.
Sophus Schandorph.
Fedt 8. Maj 1836. – Barndomshjemmet i Ringsted. – Skoleaar paa Sorø Akademi. –
Student 1855. – Teologisk Kandidat 1862. – Sproglige Studier. – Lærergjerning. – Første
digteriske Arbejder. – Doktordisputats. – Fortsat digterisk Produktion. – Novellesamlingen
„Fra Provinsen“. – „Uden Midtpunkt“. – „Unge Dage“. – Digterpolemik. –
„Smaafolk“. – „Thomas Friis’ Historie“. – „Novelletter“. – „Samlede Digte“. –
„Skovfogedbørnene“. – „Det gamle Apothek“. – „Fra Isle de France og fra Sorø Amt“.
– „Poet og Junker“. – „Vilhelm Vangs Studenteraar“. – Dramatiske Arbejder. –
Senere Fortællinger og Romaner. – „Oplevelser“. – Sidste Aar. – Død 1ste Januar 1901.
Fortællinger og Romaner i Folkeudgave.
Som Folkelivsskildrer og jovial-elskværdig Fortæller vil Schandorph indtage
sin sikreste Plads i Literaturen og længst blive husket. Men hans literære
Fysiognomi har som et Janushoved to Ansigter. I Forening med drastisk
Komik raader han over en blød lyrisk Evne, og jævnsides med hans brede
Folkelighed er der ikke saa lidt af Aandsaristokraten, der føler berettiget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
