- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:575

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– Hvor skal De æde Julenad’re, Kosvidsk? hvinede han ham ind i Ørene.

– Det véd jeg sgu ikke, brummede Mursvenden. Hvor skal Du æde Julenad’re,
Jens?

– Det véd jeg s’gu’tte.

– Ja, saadan gaar det til i Livet, Jens.

– Ja, det gør’ed, Fanneme, Kosvidsk! Det var et sandt Ord.

– Har Du noget til Juleaften, Jens?

– Nej, men jeg gaar ind til Høkeren og spørger ham, hvad Klokken er, saa gi’r
han nok en sød Saapian og et Par Svesker og Rosiner i Tilgift.

        Jens lo af sin Vittighed, saa hans Mundvige nærmede sig hans røde, tykke
Øreflipper.

– Hva? sagde Koscinzko. Jens’ Replik var for lang, til at han kunde opfatte den,
og Jens opgav at faa den gjort hørlig. Han raabte igen:

– Skal De til Byen?

– Ja – skal Du hjem?

– Ja, det bliver vel Enden paa det.

– Du kan jo følge mig lidt paa Vej.

– Saagu’ ka’ jeg saa ... Der kommer lige godt Æble-Sidse.

– Hva?

– Der kommer lige godt Æble-Sidse.

– Ja, det gør hun sgu’ ogsaa.

– God Dav, Sidse! lød det fra Mursvenden og Haandlangeren, henvendt til en lille
tyk, gammel Kone, der kom æltende gennem Vejdyndet med en stor Kurv paa Armen.
Hun solgte Hvedebrød og Frugt.

– God Dav! svarede hun. Det er lige godt beskidt Føre. Kommer I fra Arbejde
paa Kirken?

– Ja vel, sagde Jens. Men det ka’tte nytte, at Du snakker til Kosvidsk, for han
er døv, og han ka’tte høre.

        o. s. v.


Som oftest er det Smaafolks Karakterer og Skæbner, der øver
Tiltrækning paa Schandorph, men nu og da vender han sig ogsaa til de Dannedes
Samfundslag. Saaledes i Romanen „Vilhelm Vangs Studenteraar“, der
maa regnes til hans modneste og mest harmoniske Frembringelser. Ogsaa
historiske Emner kaldte en Gang imellem paa ham. Foruden de tidligere
nævnte Noveller „Carlo Gozzi i Sacchis Trup“ og „Den store Mademoiselle“
skrev han den udførlige, historiske Roman „Poet og Junker“ (1892), en
fri, episk Fremstilling af den italienske Digter, Vittorio Alfieris Levnet.

Nogle enkelte Arbejder havde Schandorph allerede forinden dette
Tidspunkt skrevet for Scenen: de to originale Helaftens-Lystspil
Valgkandidater“ og „Hjemkomst“ (det kgl. Teater 1886 og 1893) og de
dramatiserede Noveller „I Gjæstgivergaarden“ og „Uden Midtpunkt
(Folketeatret 1884 og 1887). Men hans Ejendommelighed som Fortæller,
hans brede Stil, med dens mange Svinkeærinder hist og her, eftersom
Indfaldet førte ham, kunde vanskelig indordne sig under den dramatiske Teknik
med dens strængere Krav paa sammentrængt Form og gjennemført
Komposition. Teatret vedblev at være ham et ret fremmed Felt. Derimod syntes
hans lyriske Evne snarest at udvikle sig i Aarenes Løb. Ogsaa „Lyriske
Portræter
“ (1898), en Samling Erindringsdigte til og om de fleste af de
Venner, der stod ham nær, indeholder smukt følte og fint formede Ting.

Endnu hele det sidste Tiaar af sit Liv udfoldede Schandorph den
samme stærke og mangesidige Produktion: 1895 udkom „Alice og mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free