Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætning dertil den skæreste Lyrik og Erotik fra først til sidst. Gjellerup, der i
sine Stridsdigte jævnlig skyder langt over Maalet, rammer helt anderledes
sikkert i disse fine erotiske Digte. Den Stemning, som bærer Bogen, finder
strax sit Udtryk i Indledningsstroferne, „Titel-Kobber“:
„Et Janus-Hoved bærer du, Boglille!
To Kvinde-Aasyn smile fra dig ud: –
min første Længsels drømmeblege Brud
og hun, der aabned ret mit Hjertes Kilde.
En skuer frem mod Maalets Evighed,
En mod en flygtet Foraarstid tilbage;
tilsammen har de alle mine Dage:
hvad Sjælen jubled, hulked, bad og stred.
Om deres Pander Amoriner sværme;
Kritikens Dæmon jage de paa Flugt
med Rosen-Byger, medens Nogle smukt
bekranse dig, min Elskovs Dobbelt-Herme.“
Samlingens bedste Afsnit er den lille Cyclus „Fjordsange“, der bl.
a. indholder de to dejlige Digte: „Kysset“ og „Valravn“.
Sin Prosadigtning fortsatte Gjellerup med Romanen „Møllen“ (1896),
et vægtigt og dygtigt Arbejde, der paany vidner om den Udvikling,
Forfatteren var undergaaet i Aarenes Løb. Hans Syn paa Mennesker og
Forhold er blevet roligt og behersket, og han er naaet frem til den Forstaaelse
og Medfølelse, som er Nerven i al god Digtning. Det er jævne,
smaaborgerlige Existenser – en falstersk Møller og hans Tjenestefolk, en
Skovfoged og dennes Søster – hvis Karakterer der gjøres Rede for, og hvis
Skæbne skildres i denne Roman, men her ligesom i „Minna“ bæres
Fortællingen af dyb Indtrængen i menneskeligt Sjæleliv og tillige af en varm
og levende Fremstillingskunst, der griber Ens Sind. – Mindre betydelig,
men ved Motivet og dets Behandling et ret ejendommeligt Arbejde, er
Fortællingen „Pastor Mors“, der udkom 1894. Senere har G. udgivet
„Konvolutten“, med Illustrationer af Louis Moe, (1897), „Ved
Grænsen“, Roman (s. A.), „Gift og Modgift“, Komedie i fem Akter og paa
Vers (1898) og „Tankelæserinden, sjællandsk Præstegaardsidyl“ (1901).
Af Gjellerups dramatiske Produktion maa fortrinsvis nævnes Skuespillet
„Wutkhorn“ (1893), som med stort og velfortjent Bifald er blevet opført
paa Dagmarteatret. Det er et moderne Sørgespil, hvis ejendommelige
Karaktertegning og stærkt bevægede Handling virker med ikke ringe Styrke paa
Tilskuerne. Ogsaa Sørgespillet „Herman Vandel“ (1891) med dets noget
experimenterende Handling og Karakterskildring har gjort Virkning fra
Scenen. Mindre Held havde Forfatteren med sit store gammelnordiske
Skuespil „Kong Hjarne Skjald“ (opført paa Dagmarteatret) og det højst
særegne, indiske Skuespil „Offerildene“ (1903), opført paa det kgl. Teater.
Begge de sidstnævnte dramatiske Arbejder, ligesom meget andet af
hvad Karl Gjellerup har skrevet, vidner om denne Forfatters grundige og
mangesidige Viden. Han har gransket indisk Gudelære, er en fin Wagner-
Kjender[1] og fortrolig med oldnordisk og klassisk Digtning og med tysk
og engelsk Literatur som kun meget faa Ikke-Fagmænd. Man har derfor
været tilbøjelig til ligesaa gjærne at ville give ham Plads i
[1] 1890 udkom Gjellerups Bog om Richard Wagner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0690.html
