- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:601

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - P. Mariager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)





P. Mariager.

Født 1827. – Student 1848. – Fremtidsplaner. – Studium af oldklassisk Literatur. –
Journalist. – Medarbejder ved „Berlingske Tidende“. – Naturvidenskabelige Arbejder. –
De antike Fortællinger. – „Fra Hellas“. – „Den sidste Lamia“. – „Magthaveren paa
Rhodos
“. – „Dronningen af Kyrene“. – „Et Bryllup i Katakomberne“. – Rejse til
Italien og Grækenland. – Død 7de Oktober 1894. – Efterladt Arbejde: „Sparta“.


Som en fin og sympatetisk Skikkelse i nyere dansk Literatur
fremtræder Peter Mariager, der først i en ret fremrykket Alder vandt Ry ved
sine antike Fortællinger. Han er født den 23de Juli 1827 i Nyborg, hvor
hans Fader var Proviantforvalter ved Vagtskibsstationen.

P. Mariger gik først i Nyborg lærde Skole, kom derefter i Odense
Katedralskole og blev Student i Kjøbenhavn 1848. Allerede i sin Skoletid
havde han særlig interesseret sig for Naturvidenskaberne og for fransk Sprog
og Literatur, og han oversatte endel franske Romaner, bl. a. af Balzac,
Méry, Soulié o. fl. – Under Pseudonymet Maria G. udgav han 1853 et
originalt Arbejde „Frøkenen paa 30 Aar“, som dog ikke vakte synderlig
Opmærksomhed. Han omgikkes i denne Periode med vidt forskjellige Planer
for Fremtiden. Han var i Besiddelse af et ikke ringe Talent som Tegner,
og en Tid lang tænkte han paa at blive Kunstner; ogsaa Medicin studerede
han nogen Tid, men begge disse Planer blev opgivne.

Under et Ophold i sit Hjem i Nyborg, i Aarene 1853–57, begyndte
Mariager imidlertid et indgaaende og grundigt Studium af oldklassisk
Literatur, et Studium, som han senere stadig fortsatte, og som skulde faa den
største Betydning for hans Livsgjerning. I 1859 blev han fast Medarbejder
ved „Berlingske Tidende“, navnlig som Literatur- og Teateranmelder og
nød som saadan stor Anseelse for sin ligesaa uafhængige og fordomsfri som
smagfulde og kyndige Kritik. Samtidig virkede han med ikke mindre
Dygtighed og Smag som Oversætter, særlig af populær-naturvidenskabelige Skrifter,
idet han besørgede en Række udmærkede Oversættelser af ansete, fremmede
Værker som Flammarions „Beboede Verdener“, Pouchets
„Naturens Vidundere“ og Brehms velkjendte store Arbejder om Fuglenes, Krybdyrenes,
Paddernes, Fiskenes og Pattedyrenes Liv. Ogsaa som Redaktør af hjemlige
Landbrugstidsskrifter ydede han gjennem en Aarrække et værdifuldt og
fortjenstfuldt Arbejde.

Trods denne omfattende Virksomhed – og Mariager var paa alle
Omraader en yderst omhyggelig og samvittighedsfuld Arbejder – fik han dog
Stunder til stadig at sysle med sit oldklassiske Studium, der fornemmelig
gik ud paa at søge Oplysninger om alt hvad der vedrørte det daglige Liv
i det gamle Hellas. Under sin mangeaarige Gransken havde Mariager
erhvervet sig enestaaende Kundskaber paa dette Felt, og det havde
selvfølgelig ogsaa gjennem en Aarrække foresvævet ham at gjøre sine Studier
frugtbringende paa den ene eller den anden Maade, skjønt han kun sjælden udtalte
sig derom. Endelig – i 1881 – udkom den første Række af hans antike
Fortællinger
: „Fra Hellas“, der strax og i ualmindelig Grad vakte
Læseverdenens Opmærksomhed. Det var indenfor vor egen Literatur et nyt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free