Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - P. Mariager - Sophus Bauditz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkeligt Samliv med Hustru og Datter og under uafladelig Syslen med de
Studier, der havde optaget ham lige siden hans Ungdomsaar, og som senere
bragte saa smuk og moden Frugt.
Sophus Bauditz.
Fedt 1850. – Slægt og Ungdomsaar. – Student 1869. – Studenterliv. – Juridisk Kandidat
1875. – Lærervirksomhed. – Skoledirektør i Kjøbenhavn. – Ungdomsarbejder. – „Ved
Søen og i Skoven“. – „Klokkestøberen og andre Noveller“. – Dramatiske Arbejder. –
Jæger- og Friluftsliv. – Fortsat digterisk Produktion. – „Historier fra Skovridergaarden“.
– „Krøniker fra Garnisonsbyen“. – „Hjortholm“. – „Sporsne, en Vinternovelle“. –
Forfatterjubilæum. – „Udvalgte Noveller“. – „Jul i Skovridergaarden“. – „Absalons
Brønd“. – „Komedie paa Kronborg“. – Oplag og Udbredelse. – Hjemme og ude.
Ligesom de to ovennævnte Skribenters viser ogsaa Sophus Bauditz’s
Forfatterskab sig i hel og ægte Støbning. Med god Grund har man særlig
kjendetegnet hans Bøger som hjemlig-danske, og denne Egenskab har
fornemlig bidraget til deres overordentlige Popularitet. Naar Bauditz tegner sine
Billeder fra Skovridergaarden eller fra en dansk Herregaard, som i
„Hjortholm“, saa er det først og fremmest det danske Landskabs Hygge og
hjemlige Stemning, han gjør levende for sine Læsere; han kjender forbavsende
nøje hver Enkelthed deri, i Natur og i Dyreliv, og siden Blichers Dage har
næppe nogen anden dansk Digter fundet saa levende Udtryk for den rent
umiddelbare Glæde ved at færdes i et Friluftsliv. Han siger selv: „... Hvad
der efter min egen Formening mer end noget andet har bidraget til, at jeg
har havt den Lykke at blive læst, er to Ting: dels mit Jægerliv, dels den
Omstændighed, at mine Bøger have et dansk Præg. Jeg skylder Jagtlivet
– ikke Klapjagterne, men Jagten paa Tomandshaand eller ensom Færden
med Hund og Bøsse – en Række af mine lykkeligste Timer og ved Siden
deraf det Førstehaands Kjendskab til Naturen, som Jagten, og kun Jagten,
kan give, og er det lykkedes mig at tegne Billeder af Mark og Hede, Skov
og Strand, og af Mennesker med Friluftsmærket over sig, saa er det fra
mine Jagtture, jeg, direkte eller indirekte, har hentet mine Motiver. Ligervis
som gamle Wouwermann paa alle sine Malerier maatte have i det mindste
een hvid Hest, saaledes maa jeg i hver Bog have i det mindste een Jæger
– „brav Jæger“ naturligvis! ...“
Friluftslivet har vel i det hele lært Bauditz at blive den gode Iagttager.
Thi hans Øje opfatter ligesaa sikkert og hurtigt Ejendommelighederne ved
en Person eller et Interiør som ved et Landskab; hans Bøger indeholder et
stort Galleri af typiske Skikkelser, og ogsaa om dem gjælder det, at de
paa den umiskjendeligste Maade bærer Præg af den Nationalitet, de tilhører.
Netop det samme, man kan sige om Forfatteren selv: hans stilfærdige Varme,
naturlige Jævnhed og lune Humor er ægte danske Egenskaber, og i
Forening med det kunstneriske Sinds Modtagelighed har de gjort ham til den
gode danske Digter, han er. „Historier fra Skovridergaarden“, „Krøniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
