Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bauditz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdomsarbejder er Bauditz en naturbegejstret Romantiker, og han røber
allerede her sine betydelige Evner til at komponere en Handling, fortælle en
Historie saaledes, at han fanger og fastholder Læserens Opmærksomhed.
For Scenen skrev han i de samme Aar En-Akts Skuespillet „Mands Mod“
(opført paa det kgl. Teater 1879), senere „I Mester Sebalds Have“ og
Operatexterne „I Møllen“ og „Det hemmelige Selskab“ (ligeledes
opførte paa Nationalteatret).
Hvad Bauditz havde skrevet og udgivet i disse Aar, var blevet venligt
og anerkjendende modtaget, men uden at vække den Opmærksomhed, som
giver et Digterskib Vind i Sejlene og fuld Medbør. Først med „Historier
fra Skovridergaarden“, der udkom 1889, fik Sophus Bauditz den store
Sukces, som ogsaa senere og i stigende Grad har fulgt hans Arbejder.
Livet og Oplevelserne i Skovridergaarden danner Rammen om en Cyklus
Fortællinger, hvoraf hver enkelt kan betegnes som mønsterværdig for
Novellegenren, men Hovedhandlingen foregaar i Skovridergaarden, og
Traaden i denne Handling er slynget med stor Sindrighed. Bauditz hævder
den Kunstteori, at Novellen kræver Handling og Komposition, kort sagt
Opfindsomhed, og han gjennemfører sin Teori udmærket i Praxis. Dog, vel
at mærke, har hans Fortællinger intet „romanagtigt“ i daarlig Forstand;
der foregaar intet, som ikke kan have sin Rod i Virkeligheden, og hans
Figurer og Karakterer er grebne ud af Livet; men han holder af at lægge
„Intrigen“ saaledes til Rette, at den vækker Spænding hos Læseren. Ved
Siden af de underholdende Egenskaber er det først og fremmest Stemningen,
der gjør en Bog som „Skovridergaarden“ saa indtagende, og den udstraaler
i lige høj Grad fra Figurer og landskabelige Omgivelser. Hvilken prægtig
gammel Herre er ikke den brave Forstraad, hvilken snurrig Fyr „gamle
Janos“, og hvor kostelig „dovne Madsen“, hvis Portræt forøvrigt dukker
op ogsaa i flere andre af Bauditz’s Fortællinger. Det er i alleregentligste
Forstand at være paa hjemlig Grund, naar man stifter Bekjendtskab med
disse Figurer, hvis hele Habitus er saa harmonisk stemt sammen med de
Omgivelser, hvori de færdes. „Historier fra Skovridergaarden“ har da ogsaa
gjort saa stor og vedvarende Lykke hos Publikum, at Bogen hidtil er
udkommet i sex Oplag, med et Antal af ca. 16,500 Exemplarer.
Bauditz’s næste Bog blev „Krøniker fra Garnisonsbyen“ (1892, 4. Op-
lag). Det er en omhyggeligt gjennemkomponeret Roman, hvortil Forf. –
som ovenfor nævnt – har taget Sceneriet fra den By, hvor han levede
som Dreng og ungt Menneske, og Tidspunktet er Krigsaaret 1864, hvis
Tildragelser spiller med ind i Romanens Begivenhedsrække. Der er derved
kommet dobbelt Baggrund for Handlingen: Livet i den danske Provinsby i
Krigens Tid. Og det er værd at lægge Mærke til, hvor opfindsomt de
forskjellige Led er føjet ind i hinanden, saaledes at Begivenhederne konsekvent
udvikler sig paa den valgte Baggrund af Tid og Sted. „Garnisonsbyen“ er
vel egentlig Bauditz’s mest fastbyggede Roman; helt beundringsværdig er
den Maade, hvorpaa Tildragelserne let og naturligt gribe ind i hinanden og
føre hen mod den endelige Løsning, medens der oprulles en skiftende
Række Scener af Hjemmet i Rektorboligen, i Præstegaarden, blandt
Garnisonens Officerer o. s. fr. Af Romanens Figurer vil man særlig erindre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
