2:616 (Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernst v. d. Recke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Nu taber det svindende
Røde sin Glands,
Og sagte for Vindene
Træde de skinnende
Taager i Dands;

Men Maanen, som stigende,
Purpurrød gryer,
Gaar blank mellem Fligene
Frem af de vigende
Sommernatsskyer.

Den kommer, den fristende,
Dejlige Nat,
Som spreder paa Kvistene
Over de bristende
Roser en Skat; –

Hver Kalk i det bræmmede
Blomsterparti
Staaer lukt, som fornemmede
Alt i det fremmede
Lys dens Magi.

Kun jeg er den seneste
Natsommerfugl,
Som drikker den reneste
Dug af et eneste
Blomster i Skjul; –

Jeg lader de hvilende
Lilier i Ro;
Kun Maanen, som smilende
Titter bag Pilene,
Ved, vi er To.“

Ligeledes kan exempelvis nævnes det første af Digtene i Afsnittet
„Lyriske Digte, I–LXXXI,“ i samme Samling:

„Hvorhen i Verden jeg gaaer min Sti,
Da er jeg bunden og ikke fri;
Hvorhen min Gang jeg i Verden gaaer,
Jeg bunden er i dit lyse Haar.

Saalangt jeg vanker i Vest og Øst,
Hos dig jeg haver alt Haab og Trøst;
Saa vidt jeg færdes i Syd og Nord,
Hos dig jeg haver min Fred paa Jord.

Hvor end du ganger i Pigers Flok,
Mit Hjerte finder dig sikkert nok;
Du vandrer aldrig saa langt af Led,
At det jo følger i dine Fjed.

Ihvor jeg rydder en Bøgerod,
Jeg tænker mig, det er for din Fod;
Ihvor jeg flytter paa Vei en Sten,
Jeg tænker mig, at den gjør dig Mén.

Hver Gang jeg plukker en Blomst i Mai,
Jeg haver prydet med den din Vei;
Hvergang jeg stander en Rose næst,
Den haver jeg i dit Haar dig fæst.

Saatidt jeg finder en Abild gjemt,
Jeg har den altid for dig bestemt;
Saatidt jeg seer paa en Guldring skjøn,
Den sætter jeg paa din Haand iløn.

Hvorlangt mit Hjerte er reist af By,
Det vender altid til dig paany;
Hvad end ved Dag er min Tanke næst,
Den bliver altid i Kveld din Gjæst.“

Senere har Ernst v. d. Recke udgivet Børnebøgerne „Vor egen Tulle“
(1894) og „Tordenskjold“ (1896) og i 1898 Digtet „Kronesangen“.

Et betydeligt, videnskabeligt Arbejde er Reckes store Værk:.
„Principerne for den danske Verskunst efter dens historiske og systematiske
Udvikling“, hvormed han i 1881 erhvervede den filosofiske Doktorgrad.
Desuden har han udgivet „Dansk Verslære i kortfattet Fremstilling“ (1885)
og „Grundtræk af dansk Verslære“ (1894). Sin Interesse for dansk
Retskrivning har han vist ved sin Piece (udk. 1888) om „Store og smaa Bogstaver“,
hvori han varmt tager til Orde for Bibeholdelsen af „de store Bogstaver“ i
vort Skriftsprog. Hans digteriske Produktion har i det sidste Tiaar været yderst
sparsom; i hvert Fald er det kun lidet, han har udgivet; men i disse Aar
har han været stærkt optagen af Syslen med vore Folkeviser, et Felt, paa
hvilket han ejer Kjendskab og Forstaaelse som meget faa andre. –

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dandig19/0722.html

		Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:616 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|